Fortsæt til indhold

Bioporto: Innovationsfonden støtter covid-19-studie med 3 mio. kr.

Innovationsfonden har besluttet at give 3 mio. kr. i støtte til et studie, der skal undersøge, om lægemidlet Iloprost kan forbedre overlevelsen hos coronainficerede patienter med behov for respiratorbehandling.

Erhverv
/ritzau/FINANS

Bioporto skal bidrage til studiet af lægemidlet med en test, der skal afgøre, hvilke patienter der bør inkluderes i studiet.

Det fremgår af en meddelelse fra selskabet.

Studiet gennemføres i et samarbejde mellem en række hospitaler i Region Hovedstaden og Bioporto.

Iloprost er oprindeligt udviklet af Schering og bruges i forvejen til at forebygge sår i forbindelse med nedsat ilttilførsel til blodkar i arme og ben.

Forskning ledet af Professor Pär I. Johansson fra Klinisk immunologisk Afdeling på Rigshospitalet tyder på, at den høje dødelighed blandt intensivpatienter med covid-19 skyldes skade på kroppens mindste kar, som leder til dårlig blodgennemstrømning og iltmangel i kroppens vigtigste organer, skriver Bioporto.

Artiklens emner
BioPorto