Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Coronaramte virksomheder er strandet i juridisk limbo

Både en juraprofessor, Advokatrådet og de store erhvervsorganisationer er kritiske over den retstilstand, der hersker for de virksomheder, som er afhængige af coronahjælpepakker. Der skal findes en løsning nu, mener de.

Corona rammer verden
Tusindvis af virksomheder er bragt i knæ, fordi samfundet er lukket ned under coronakrisen. Mange får erstatning, men ender det med et afslag, er det meget svært at få afprøvet. Foto: Brian Karmark

Regeringens hjælpepakker holder snuden over vandet på tusindvis af virksomheder. Men dem, der ingen penge får, eller ikke mener, de får nok, er juridisk nærmest ladt i stikken og reelt uden klagemuligheder.

Det mener juraprofessor Frederik Waage.

»Det giver nogle problemer, man er nødt til at løse nu. Det kan ikke vente,« siger Frederik Waage, der er professor ved Syddansk Universitet.

Problemet opstod, da regeringen i marts i al hast ændrede epidemiloven og fjernede den automatiske ret til erstatning, hvis nogen led tab pga. det offentliges foranstaltninger i forbindelse med en epidemi.

Det var nok rigtigt at fjerne paragraffen i den aktuelle situation, mener Frederik Waage, fordi staten ellers ville blive løbet over ende af erstatningskrav.

Erstatningsadgangen der forsvandt

Da coronaudbruddet ramte Danmark, besluttede Folketinget på meget kort tid at ændre den sjældent benyttede epidemilov.

Epidemilovens paragraf 27 bestemmer:

  • Hvis der i forbindelse med de forebyggende foranstaltninger, der iværksættes i medfør af denne lovs kapitel 3 for at hindre udbredelse af smitsomme og andre overførbare sygdomme, påføres nogen tab, har vedkommende krav på erstatning herfor fra det offentlige.
  • Stk. 2. Størrelsen af en erstatning i medfør af stk. 1 fastsættes af epidemikommissionen efter forhandling med skadelidte. Såfremt der ikke kan opnås enighed om erstatningspligten eller erstatningens størrelse, påhviler det kommissionen at indbringe erstatningsspørgsmålet for domstolene.”
  • For at undgå at blive lagt ned af erstatningskrav fjernede man paragraf 27, gældende frem til 1. marts 2021.
  • Til gengæld vedtog Folketinget en række hjælpepakker, hvorigennem man kan sende hundredvis af milliarder af kroner ud i det kriseramte erhvervsliv.
  • Hvis man som virksomhed ikke kan få en del af pakkerne, eller hvis man mener, man får for lidt hjælp, kan man klage til Erhvervsstyrelsen, men ikke til en uafhængig instans. I teorien er man derfor tvunget til at kaste sig ud i en ekspropriationssag med henvisning til Grundloven med en påstand om, at staten har pålagt en at lukke forretningen og dermed påført virksomheden tab.
  • Men det vil være en sag, der skal føres ved domstolene, og den vil formentlig ende i Højesteret, fordi den slags sager er så sjældne.

Men reelt er man nu henvist til at forsøge sig med en ekspropriationssag mod staten, og det vil for de fleste være uoverskueligt i en situation, hvor de mangler penge akut.

»Ved at fjerne bestemmelsen har man reelt gjort det meget vanskeligt for virksomheder at søge erstatning. For det første vil det være en meget dyr og tidskrævende proces, som en virksomhed, der er presset af coronakrisen, sjældent vil kunne overskue. For det andet vil det være meget svært at overbevise en domstol om ekspropriationserstatning i forbindelse med en epidemi,« siger Frederik Waage.

Problemet er, at der heller ikke er andre klagemuligheder.

Derfor har Advokatrådet, der er Advokatsamfundets øverste organ, i et brev til Erhvervsministeriet og Justitsministeriet netop foreslået, at man giver virksomheder adgang til at klage via Erhvervsankenævnet, som er hurtigere til at sagsbehandle end domstolene ville være.

»Det er klart min fornemmelse, at advokatbranchen ville se meget positivt på at stille faglig arbejdskraft til rådighed for at etablere en klageadgang og få den på skinner og bidrage til afviklingen af sagerne,« siger Andrew Hjuler Crichton, generalsekretær i Advokatsamfundet.

Kim Haggren, underdirektør i DI, påpeger, at organisationen over for regeringen har kritiseret de manglende erstatningsmuligheder, som kan ende med en stribe konkurser pga. lange sagsbehandlingstider, og DI bakker op om en instans uden for domstolene til at træffe hurtige afgørelser.

Den ukrænkelige ejendomsret
  • Hvis man mener, staten har ”stjålet” ens ejendom, kan man - hvis alt andet glipper - gribe grundloven.
  • Dens paragraf 73 handler om ejendomsretten - som skal forstås i meget bred forstand. Grundloven beskytter de rettigheder, som er grundlaget for folks økonomiske eksistens.
  • Stk. 1. Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.
  • Stk. 2. Når et lovforslag vedrørende ekspropriation af ejendom er vedtaget, kan en tredjedel af Folketingets medlemmer inden for en frist af tre søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse kræve, at det først indstilles til kongelig stadfæstelse, når nyvalg til Folketinget har fundet sted, og forslaget på ny er vedtaget af det derefter sammentrædende Folketing.
  • Stk. 3. Ethvert spørgsmål om ekspropriationsaktens lovlighed og erstatningens størrelse kan indbringes for domstolene. Prøvelsen af erstatningens størrelse kan ved lov henlægges til domstole oprettet i dette øjemed.

»Lovgivningen og administrationen er skabt så hurtigt, at der er mange ting, som ikke er blevet gennemarbejdet, og det skaber problemer i forhold til forståelsen hos både myndigheder og virksomheder. Man risikerer afgørelser, som kan variere meget, hvilket naturligvis er et juridisk problem.«

Også Dansk Erhverv efterlyser klarhed og bakker op om Advokatrådets bekymring.

»Kompensationsordningerne skal være smidige, og muligheden for at klage over afgørelser skal være tilsvarende smidig. Derfor nytter det ikke noget, hvis en klage over manglende eller forkert kompensation bliver parkeret bagi køen hos de normale klageinstanser,« siger skattepolitisk chef i Dansk Erhverv, Jacob Ravn.

Begge ministerier skal tage stilling til forslaget om evt. ny klageadgang og havde mandag endnu ikke mulighed for at kommentere sagen.

BRANCHENYT
Læs også