Coronaramte virksomheder er strandet i juridisk limbo

Regeringens hjælpepakker holder snuden over vandet på tusindvis af virksomheder. Men dem, der ingen penge får, eller ikke mener, de får nok, er juridisk nærmest ladt i stikken og reelt uden klagemuligheder.

Det mener juraprofessor Frederik Waage.

»Det giver nogle problemer, man er nødt til at løse nu. Det kan ikke vente,« siger Frederik Waage, der er professor ved Syddansk Universitet.

Problemet opstod, da regeringen i marts i al hast ændrede epidemiloven og fjernede den automatiske ret til erstatning, hvis nogen led tab pga. det offentliges foranstaltninger i forbindelse med en epidemi.

Det var nok rigtigt at fjerne paragraffen i den aktuelle situation, mener Frederik Waage, fordi staten ellers ville blive løbet over ende af erstatningskrav.

Men reelt er man nu henvist til at forsøge sig med en ekspropriationssag mod staten, og det vil for de fleste være uoverskueligt i en situation, hvor de mangler penge akut.

»Ved at fjerne bestemmelsen har man reelt gjort det meget vanskeligt for virksomheder at søge erstatning. For det første vil det være en meget dyr og tidskrævende proces, som en virksomhed, der er presset af coronakrisen, sjældent vil kunne overskue. For det andet vil det være meget svært at overbevise en domstol om ekspropriationserstatning i forbindelse med en epidemi,« siger Frederik Waage.

Problemet er, at der heller ikke er andre klagemuligheder.

Derfor har Advokatrådet, der er Advokatsamfundets øverste organ, i et brev til Erhvervsministeriet og Justitsministeriet netop foreslået, at man giver virksomheder adgang til at klage via Erhvervsankenævnet, som er hurtigere til at sagsbehandle end domstolene ville være.

»Det er klart min fornemmelse, at advokatbranchen ville se meget positivt på at stille faglig arbejdskraft til rådighed for at etablere en klageadgang og få den på skinner og bidrage til afviklingen af sagerne,« siger Andrew Hjuler Crichton, generalsekretær i Advokatsamfundet.

Kim Haggren, underdirektør i DI, påpeger, at organisationen over for regeringen har kritiseret de manglende erstatningsmuligheder, som kan ende med en stribe konkurser pga. lange sagsbehandlingstider, og DI bakker op om en instans uden for domstolene til at træffe hurtige afgørelser.

»Lovgivningen og administrationen er skabt så hurtigt, at der er mange ting, som ikke er blevet gennemarbejdet, og det skaber problemer i forhold til forståelsen hos både myndigheder og virksomheder. Man risikerer afgørelser, som kan variere meget, hvilket naturligvis er et juridisk problem.«

Også Dansk Erhverv efterlyser klarhed og bakker op om Advokatrådets bekymring.

»Kompensationsordningerne skal være smidige, og muligheden for at klage over afgørelser skal være tilsvarende smidig. Derfor nytter det ikke noget, hvis en klage over manglende eller forkert kompensation bliver parkeret bagi køen hos de normale klageinstanser,« siger skattepolitisk chef i Dansk Erhverv, Jacob Ravn.

Begge ministerier skal tage stilling til forslaget om evt. ny klageadgang og havde mandag endnu ikke mulighed for at kommentere sagen.