Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

BREAKING

Nissan overvejer at fyre 20.000 medarbejdere

Coronakrisen har fået efterspørgslen til at falde og efterladt tomme showrooms.

Corona rammer verden
Nissan er angiveligt på vej med nedskæringer af over 20.000 stillinger på verdensplan. Foto: Bloomberg/Tomohiro Ohsumi.

Nissan Motor Co. planlægger at fyre flere end 20.000 medarbejdere bredt fordelt ud over det meste af verden.

Fyringerne kommer som en eftervirkning af nedlukkede fabrikker og tomme showrooms på grund af coronakrisen, skriver Kyodo News ifølge Bloomberg.

Krisen har tvunget Nissan til at skære produktionen af biler ned, og samtidig overvejer man omstruktureringer i Japan.

Nedskæringerne forventes at blive offentliggjort i forbindelse med præsentationen af en ”midt-vejs” reorganiseringsplan den 28.maj, skriver Kyodo News.

Dermed er nedskæringerne langt mere omfattende end de 12.500 fyringer som Nissan meddelte i midten af 2019.

Nissan har været i et mindre stormvejr siden fængslingen af den tidligere formand Carlos Ghosn i november 2018.

Mærket kæmper med et lidt forældet bilprogram og en paralyseret ledelse.

Nissan advarede i sidste måned om, at det ville være tabsgivende i dette regnskabsår som følge af krisen.

Bilproducenten forventes at skulle skære de årlige omkostningerne med omkring 19 mia. kr. (2,8 mia. USD). Det inkluderer også udgifterne til omstruktureringerne på grund af krisen.

Nissan har allerede meddelt, at man vil udfase sit Datsun varemærke og lukke en produktionslinje i Yokohama. I forvejen har man lukket for tilstedeværelsen i Indonesien.

BRANCHENYT
Læs også