Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Tøjkæde vil lukke 20 butikker og fyre 180 ansatte

PWT Group, der ejer Tøjeksperten og Wagner, er i gang med en rekonstruktion. Den betyder, at der nu skal lukkes 20 butikker og fyres ansatte.

Corona rammer verden
Tøjeksperten er en butikskæde under PWT Group, der er under rekonstruktion. Foto: PWT Group

Danmarks største herretøjskæde, Tøjeksperten, kæmper for at redde livet.

Det betyder nu, at ejeren bag kæden, PWT Group, har besluttet at lukke 20 butikker og opsige 180 ansatte. Det fremgår af en pressemeddelelse mandag formiddag.

»Det er en hård beslutning, som desværre er absolut nødvendig for at vi kan lykkedes med at redde PWT, og dermed et fortsat betydeligt antal arbejdspladser for dygtige medarbejdere,« siger Ole Koch Hansen, administrerende direktør i PWT Group, i pressemeddelelsen.

PWT beskæftiger omkring 575 ansatte og har 84 egne butikker gennem kæderne Tøjeksperten og Wagner.

For 10 dage siden var der på et møde i Skifteretten i Aalborg opbakning fra kreditorer og finansieringskilder til det videre arbejde med rekonstruktionen af PWT.

»Arbejdet med at få skabt en ny levedygtig virksomhed, genoprette skaderne fra Covid19, med en samtidig fremtidsoptimeret og tilpasset forretning, sker intenst efter et massivt flertal af kreditorer, gav deres opbakning til en rekonstruktionsplan,« siger Ole Koch Hansen.

Covid-19 har tvunget PWT helt i knæ på grund af lukkede butikker og følgende pres på likviditeten. Selskabet meddelte midt i april, at ledelsen havde indgivet en formel rekonstruktion - det som tidligere gik under betegnelsen betalingsstandsning.

Under arbejdet med at redde virksomheden har PWT trukket stikket på den norske del af forretningen, hvor datterselskabet Wagno blev erklæret konkurs og 30 butikker lukkede. Efterfølgende er det norske konkursbo blev købt for omkring 7,5 mio. kr.

PWT er ejet af kapitalfonden Polaris.

BRANCHENYT
Læs også