Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Fransk bilgigant i stor spareplan: Vil fyre 15.000

Den franske bilproducent Renault vil fyre 15.000 medarbejdere som en del af en omfattende spareplan, der skal sikre 2 mia. euro over de kommende år.

Corona rammer verden
Den franske bilproducent Renault er i store vanskeligheder og skal fyre 15.000 på verdensplan. Foto: Frank Hoermann/ AP Images

Den franske bilproducent Renault skal fyre 15.000 medarbejdere i et forsøg på at finde besparelser for to mia. euro over de kommende tre år.

Sammen med naturlig afgang, omfordeling af job og pensionering af medarbejdere betyder det, at spareplanen vil påvirke 10 pct. af arbejdsstyrken på verdensplan.

Afskedigelserne vil især ramme hårdt i Frankrig, hvor Renault har indledt forhandlinger med fagforeningerne om restrukturering af sine fabrikker i landet og potentielt lukke nogle af dem, skriver Reuters.

Franske fagforeninger er traditionelt nogle af Europas stærkeste, og dermed står bilfabrikken over for svære forhandlinger.

Blandt de store aktionærer i Renault er den franske stat som sidder på 15 pct. af aktierne.

Den franske finansminister har tidligere udtalt, at Renault risikerer at forsvinde, hvis den ikke får økonomisk hjælp og genopfinder sig selv.

Renault har seks fabrikker i Frankrig, hvis man inkluderer fabrikker, der producerer komponenter.

Tidligere har det været fremme, at fabrikken i Flins, nord for Paris, er i fare. Her fremstiller Renault sine Zoe-modeller og Nissan Micra.

Der er i alt 2.600 ansatte alene på fabrikken i Flins.

Renault har 40 fabrikker og 13 logistikcentre i 16 lande.

Renault planlægger, at skære sin produktion af biler ned fra 4 mio stk. om året til 3,3 mio. biler i 2024.

BRANCHENYT
Læs også