Direktionen i andelsejede Energi Danmark delte 18 mio. kr. sidste år

Mens likviditeten i Energi Danmark, der handler med el og gas, har været under voldsomt pres som følge af faldende elpriser, sikrede direktionen sig en rekordstor løncheck i fjor.

Den to mand store direktion anført af adm. direktør Jørgen Holm Westergaard, der har ansvaret for ca. 200 ansatte, tjente sidste år 18 mio. kr.

Lønniveauet vækker ikke alene opsigt hos en ekspert, men også hos en af ejerne.

»Det er klart, at der er nogle forhold, som er ude af proportioner et eller andet sted, når man ser på ejerens risiko versus den måde, aflønningen foregår på,« siger Lars Bonderup Bjørn, der er adm. direktør i Ewii, som er medejer af Energi Danmark.

Ifølge Ewii-topchefen er niveauet »meget højt« og overstiger det niveau, energiselskabet mener, at direktører bør honoreres med, men han peger samtidig på, at Energi Danmark har gjort det godt.

Det er i høj grad Jørgen Holm Westergaards fortjeneste. For han har i omkring 20 år stået i spidsen for Energi Danmark, der i år har måttet bede ejerne om at komme til undsætning med en milliardstor bankgaranti, fordi en kavalkade af problemer har presset firmaets likviditet.

Det følger et år, hvor det blev til et overskud på 167 mio. kr., men hvor pengestrømmen fra driften samtidig var på minus 1,6 mia. kr., efter handelsselskabet blev ramt af kraftigt faldende elpriser.

De andelsejede elselskaber har tidligere fået kritik for sine høje topchef-lønninger, men ifølge Finans’ gennemgang har ingen direktioner været i nærheden af Energi Danmarks lønniveau, hvis der ses bort fra engangsomkostninger i forbindelse med f.eks. fusioner, hvor en afgørende direktør har fået et gyldent håndtryk.

Det selvom Energi Danmark målt på stort set alle relevante parametre - anslået markedsværdi, indtjening, antal af medarbejdere mm. - er markant mindre.

Sammenlignes der med konkurrenter som Danske Commodities og Neas Energy Trading, der leverer væsentligt bedre resultater, var lønnen også væsentligt højere i Energi Danmark i fjor.

»Hvis du bare havde vist mig regnskabet, havde jeg troet, at direktørlønnen var 3-5 mio. kr. Det er en overraskende høj løn,« siger Per Nikolaj Bukh, professor ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet.

Han peger på, at værdien af et selskab som Energi Danmark er forholdsvis lav set i forhold til indtjeningen, fordi en væsentlig del af indtjeningen stammer fra trading eller spekulation i el og gas, som investorer - belært af bl.a. skandalen i OW Bunker - typisk ikke vil betale ret meget for.

Ejerne har imidlertid været villige til at betale for direktionen, der siden 2010 har indkasseret en samlet løncheck på 102 mio. kr.

Kritikken af lønniveauet i Energi Danmark fra Lars Bonderup Bjørn skal ses i lyset af, at han blev direktør for det andelsejede energiselskab Ewii i 2018 i kølvandet på et tumultarisk forløb, hvor bl.a. Finans havde afdækket en række forhold, som fik bestyrelsen til at smide daværende adm. direktør Knud Steen Larsen på porten.

Det kom bl.a. frem, hvordan flere forretningsforbindelser - herunder adm. direktør i Energi Danmark, Jørgen Holm Westergaard - havde investeret millioner af kroner i Knud Steens Larsens sønners nystiftede investeringsselskab.

Det blev af kritikere opfattet som en interessekonflikt, da Knud Steen Larsen som direktør for Ewii var næstformand i Energi Danmark og dermed en del af ledelsen.

Lars Bonderup Bjørn har siden sin tiltræden ryddet kraftigt op i Ewii, ligesom han har sagt ja til en løn, der er omkring en fjerdedel af den tidligere direktions.

Det betyder, at Ewii-direktøren - der har ansvaret for 400 medarbejdere og fik et overskud på 515 mio. kr. i fjor - personligt tjente 2,8 mio. kr. i 2019.

Til sammenligning fik Energi Danmarks ca. 200 medarbejdere et overskud på 167 mio. kr. i fjor, mens direktionen tjente 18 mio. kr.

Energi Danmark skriver i årsrapporten for 2019, at ledelsen har en bonusordning, som er baseret på, om selskabet når sit indtjeningsmål. Derudover fremgår det, at lønnen i 2019 er påvirket af en engangsbetaling til topchefen.

Lars Bonderup Bjørn, der har været menigt medlem af Energi Danmarks bestyrelse siden maj 2018, vil ikke kommentere den konkrete ansættelseskontrakt.

»Vi står jo på mål for de aftaler, vi juridisk har indgået. Derfor er der ingen diskussion om, at når en direktør har fået den kontrakt, så er det det, vi må forholde os til. Men når der er sagt, kan man også sige, at det er et højt niveau i branchen, og der er en historik, som vi skal have gjort op med.«

Bestyrelsesformand Jesper Hjulmand, der er adm. direktør i Seas-Nve, som er hovedaktionær i Energi Danmark, skriver til Finans, at han ikke mener, at direktionslønnen i Energi Danmark er for høj.

Selv siger adm. direktør i Energi Danmark Jørgen Holm Westergaard, at der var særlige forhold, som gjorde sig gældende i 2019. I 2018 tjente direktionen til sammenligning 12 mio. kr.

»Man kan synes, at den er høj, ja, hvis man sammenligner med mange andre lønninger. Men man skal også sammenligne med de resultater, der er skabt,« siger Jørgen Holm Westergaard.

Hos Danske Commodities, der handler med energi og leverer et markant højere afkast end Energi Danmark, delte direktionen ca. 10 mio. kr. i fjor.

Hos Centrica Energy Trading, der både er en større forretning og tjente væsentligt flere penge end Energi Danmark i 2019, tjente direktionen 4,5 mio. kr.

»Hvis du kigger på os, er der altså skabt nogle væsentlige værdier,« siger Jørgen Holm Westergaard.

Energi Danmark havde ved udgangen af 2019 en egenkapital på 1,1 mia. kr. og en soliditet 13,9 pct.