Ørsted-chef forventer, at europæisk havvind vil buldre frem
Flere europæiske lande har øget deres grønne målsætninger i løbet af de seneste måneder, hvilket ifølge Ørsted øger chancen for at komme i mål med EU's green deal.
Det europæiske marked for havvind kan stå over for en kraftig acceleration i de kommende år.
Mens Ørsted i de senere år har satset voldsomt på at plante flaget i nye og mindre modne markeder med mulighed for højere afkast som Taiwan og USA, har stribevis af europæiske lande i løbet af de sidste par måneder meldt mere ambitiøse havvind-målsætninger ud.


