Shoppingcentre mangler formuer fra underdrejede butikker

Massive pengeproblemer i landets butikker har skabt store huller i kassen hos shoppingcentrene, der mangler et trecifret millionbeløb i husleje. Og fortsatte udfordringer i detailhandelen vil føre til, at værdien af storcentrene vil falde med op mod 25 mia. kr. de kommende år, lyder det fra en kapitalforvalter.

Coronakrisen har tvangslukket shoppingcentrene i to måneder, og huller i hjælpepakkerne har betydet, at butikkerne i stor stil har søgt om udsættelse med huslejen. Danske Shoppingcentre, der med 17 centre er landets største, har ifølge adm. direktør Jesper Faurholdt over 100 mio. kr. ude at svømme hos butikker, der har fået henstand. En anden af de store center-ejere, Dades, har været oppe på et beløb i samme størrelsesorden, men har fået restancerne nedbragt til 60 mio. kr.

»Det er langt hovedparten af vores lejere, der har fået lejehenstand. Påvirkningen er både forskydning af cash flow, og så er der heller ingen tvivl om, at vi mister nogle lejeindtægter permanent fra butikker, der er gået konkurs eller som har opsagt deres lejemål,« siger Boris Nørgaard Kjeldsen, adm. direktør i Dades, der hvert år har huslejeindtægter på knap en halv mia. kr. fra de butikker, der lejer sig ind i ejendomsselskabets 13 storcentre.

Danske Shoppingcentre, der er er ejet af ATP Ejendomme og Danica Pension, og Dades, der bl.a. har Novo Holdings, Tryghedsgruppen og BRFkredit i ejerkredsen, har ifølge topcheferne foreløbig selv dækket hullerne i kassen og har ikke haft behov for at bede om henstand hos deres egne kreditorer. Men de manglende huslejeindtægter kommer til at efterlade sorte pletter i regnskaberne.

»2020 bliver et rigtig skidt år. Vi har været lukket en sjettedel af året, og vi kæmper sammen med vores lejere,« siger Jesper Faurholdt, adm. direktør i Danske Shoppingcentre.

Men endnu mere alvorlige udfordringer venter forude for shoppingcenter-ejerne, vurderer den tyske kapitalforvaltningsvirksomhed DWS. Analysechef Simon Wallace skønner, at værdien af danske shoppingcentre falde med omkring en tredjedel i de kommende år som følge af lavere huslejer og højere afkastkrav.

Ifølge et estimat fra brancheforeningen EjendomDanmark har de danske shoppingcentre p.t. en markedsværdi på 75 mia. kr., og værdier for 25 mia. kr. risikerer er altså dermed at fordampe.

»Mange traditionelle butikker kæmpede op til krisen, og den har yderligere forøget risikoen for problemer hos lejerne,« skriver Simon Wallace i en e-mail til Finans.

Shoppingcentrene blev som følge af coronavirussen tvangslukket i midten af marts og er først genåbnet den 11. maj. Det har skabt store udfordringer for butikkerne, og situationen er ifølge både Boris Nørgaard Kjeldsen og Jesper Faurholdt mærkbart forværret af problemer med regeringens hjælpepakker.

Hjælpepakkerne giver mulighed for, at butikker kan få dækket omkostninger, men når der udregnes kompensation, ser man på alle de aktiviteter, en virksomhed har under samme cvr-nummer. Hvis en butiksejer har flere butikker, hvoraf kun nogle er tvangslukket, eller f.eks. har indtægter fra nethandel, gives der derfor ikke fuld kompensation.

»Vores største frustration er, at da vi blev lukket ned midt marts, blev vores lejere stillet i udsigt, at de ville få dækket deres faste omkostninger. Men den model, som man har lavet på hjælpepakkerne, har betydet, at 60-70 pct. af vores lejere ikke har fået fuld omkostningsdækning. Det fører til, at nogle må give op,« siger Jesper Faurholdt fra Danske Shoppingcentre.

Over 80 pct. af Danske Shoppingcentres butikker har fået henstand med huslejebetalingerne.

Ifølge centerejerne bliver situationen yderligere forværret af, at mange butikker, som allerede har fået godkendt støtte fra hjælpepakkerne, venter meget længe på at få pengene.

»Det er selvfølgelig et kæmpe problem, først og fremmest for vores lejere. Men i og med, at de skulle bruge de penge til at betale videre til os, så lander det også hos os i sidste ende,« siger Boris Nørgaard Kjeldsen.

Tal fra EjendomDanmark, der er erhvervsorganisation for ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom, viser, at kun hver tredje af de 5.000 butikker i de danske storcentre kan forvente at få 100 pct. i kompensation for faste udgifter.

Branchen har peget på, at man burde udmåle kompensation efter det såkaldte P-nummer, der gælder den enkelte butik, i stedet for at anvende cvr-nummeret, der dækker hele virksomheden. Men det åbner en ladeport for svindel, mener regeringen.

Erhvervsministeriet henviser til erhvervsminister Simon Kollerups tidligere udtalelser om problematikken.

»Havde man i den politiske aftale valgt, at ordningen skulle baseres på p-numre, kunne virksomheder søge kompensation for kun dele af virksomheden. Det ville – ud over den manglende kontrolmulighed - indebære, at staten ville komme til at yde for høj kompensation til nogle butikskæder og andre virksomheder,« sagde Simon Kollerup i midten af maj til Jydske Vestkysten.

Boris Nørgaard Kjeldsen mener dog forholdsvis let man kan gardere sig mod svindel.

»Hvis man frygter, at der vil være snyd med dette, vil vi jo kunne give de oplysninger om husleje og andre omkostninger, som skulle danne grundlag for kompensationen. Men det har vi desværre ikke kunnet komme igennem med,« siger Boris Nørgaard Kjeldsen.