Serier

Coronakrisen kan koste Frankrig 800.000 job

Mange arbejdsløse. Det er forventningen, efter at Frankrig valgte at lukke landet totalt ned som resultat af coronavirussens hastige spredning i begyndelsen af marts.

Corona rammer verden
Trængslen og trafikken har været forsvundet i Frankrig og som her i hovedstaden Paris under coronakrisen - og det kan komme til at koste op mod 800.000 job. Foto: AP

I de kommende måneder vil der formentlig blive 800.000 arbejdspladser færre i Frankrig.

Det skyldes, at landet - som mange andre - er ramt på økonomien af den nedlukning, der blev indført for at begrænse smitte med coronavirus.

- Vores vurdering er, at 800.000 job vil gå tabt i de kommende måneder eller 2,8 procent af den samlede beskæftigelse, siger finansminister Bruno Le Maire.

- Chokket er betydeligt og kalder på en massiv statslig indsats for at støtte og følge alle, der er påvirket, siger han ved et møde i det franske parlaments finansudvalg.

Den franske nationalbank meddelte tirsdag, at arbejdsløsheden formentlig vil nå op over 11,5 procent inden for det kommende år. Det er højere end tidligere stigninger i ledigheden.

Blandt de tiltag, der kunne hjælpe de mange nye ledige, er skattelettelser til virksomheder og ordninger, der gør det mere attraktivt at hyre praktikanter.

I alt planlægger den franske regering at bruge op mod 45 milliarder euro (336 milliarder kroner) på at hjælpe de sektorer, der er hårdest ramt.

Tirsdag lovede regeringen en hjælpepakke til 15 milliarder euro (112 milliarder kroner) til luftfartsindustrien. Her er tusindvis af job i fare.

Landets økonomi vil formentlig skrumpe med 10 procent i år på grund af den omfattende nedlukning, der blev indført i marts.

Økonomien skrumpede med 5,3 procent i årets første tre måneder. Det tal kan nå op på 20 procent i andet kvartal.

Først i midten af 2022 forventer banken, at økonomien vil være oppe på samme niveau som før coronakrisen.

Tal fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) viser onsdag, at coronaudbruddet ventes at skære seks procent af verdensøkonomien i år.

BRANCHENYT
Læs også