Erhverv

Kåre Schultz forlænger med Teva: Får op til 26 mio. kr. mere i løn

Kåre Schultz adm. direktør i Teva. Foto: Lars Krabbe

Kåre Schultz kan se frem til op mod 4 mio. dollar, eller 26 mio. kr., i lønforhøjelse som administrerende direktør for det israelske medicinalselskab Teva, skriver Fiercepharma ifølge branchemediet Medwatch.

Aktionærerne i selskabet har tirsdag forlænget Kåre Schultz' kontrakt med et ekstra år til 2023 og forhøjet topchefens incitamentsprogram med 4 mio. dollar om året, så det bringes på linje med, hvad topchefer i tilsvarende virksomheder kan hente hjem.

I 2019 tjente Kåre Schultz 11,6 mio. dollar, eller lige under 76 mio. kr. I forhold til året før var det en markant lønnedgang fra 33 mio. dollar, eller 215 mio. kr. Lønpakken i 2018 indeholdt dog en ansættelsesbonus på 20 mio. dollar.

Den tidligere topchef i Lundbeck og viceadministrerende direktør i Novo Nordisk har haft travlt, siden han tiltrådte.

Blandt andet har Schultz stået i spidsen for en kæmpemæssig omstrukturering, hvor 13.000 ansatte mistede deres job, og Teva er desuden part i flere juridiske sager i USA relateret til opiodkrisen, skriver Fiercepharma.

BRANCHENYT
Læs også