Serier

SAS siger farvel til 600 kabineansatte efter juni

SAS vil sige farvel til halvdelen af de danske kabineansatte som led i en større tidligere annonceret sparerunde.

Corona rammer verden
Foto: Arkiv/Jacob Ehrbahn Arkivfoto: Jacob Eberbahn

I et brev til deres fagforening - CAU - lægger SAS op til at opsige 600 af de tæt på 1200 kabineansatte i SAS Danmark, skriver TV2 Lorry.

Afskedigelserne blev allerede annoncerede i april, da SAS fortalte, at omkring 5000, heraf 1700 i Danmark, skulle opsiges.

Onsdag kunne Fagbladet 3F så fortælle, at SAS i slutningen af måneden ville have et overblik over den fremtidige organisation.

Flyselskabet mente ikke, at det gav mening at fastholde de danske ansatte i ordningen for lønkompensation.

Det ser altså ud til at få betydning for 600 af de danske kabineansatte.

- Vi vil nu i samarbejde med SAS forsøge at reducere antallet af medarbejdere, der skal opsiges, siger CAU's formand, Christa Ceré, til TV2 Lorry.

- Det kan være, at nogle ønsker at gå på nedsat tid, frivillig orlov eller eventuelt tage en frivillig opsigelse, lyder det.

SAS ønsker over for TV2 Lorry ikke at kommentere forhandlingerne.

BRANCHENYT
Læs også