Erhverv

Thor Stadil gør klar til at forlade sit livsværk

Thornico skal have en formel bestyrelse i løbet af de næste to til tre år. Det fortæller Stadil-familien, som så småt forbereder Thor Stadils exit fra milliardkonglomeratet.

Artiklens øverste billede
Christian Stadil og Thor Stadil står bag selskabet Thornico.

Familien Stadil er begyndt at forberede sig på Thor Stadils exit fra livsværket Thornico. Inden for de næste to til tre år bliver der sat en ekstern formand i spidsen for Thornicos fødevaredivision, og så skal holdingselskabet have en formel bestyrelse.

Det fortæller Thor og Christian Stadil i et interview med Finans i forbindelse med offentliggørelse af regnskabstal for 2019.

»Jeg fylder 76 om nogle måneder, og jeg føler mig frisk, men vi ved alle sammen, at man kan blive syg, der kan ske mange ting, og på et tidspunkt bliver man for gammel,« siger Thor Stadil og fortsætter:

»Jeg skulle nødig sidde som andre i Danmark, der har siddet i for lang tid. Jeg skal passe på ikke at blive hængende.«

Thor Stadil overlader inden for en kort årrække tøjlerne til sin søn, Christian Stadil, som allerede ejer 100 pct. af Thornico og har titel af adm. direktør. Ifølge Christian Stadil er hans far stadig frisk, men der er lagt en plan.

Jeg skulle nødig sidde som andre i Danmark, der har siddet i for lang tid. Jeg skal passe på ikke at blive hængende.

Thor Stadil

»Om et par år eller tre vil Thor træde af som formand i fødevare-regi, og så har vi en i kikkerten, som kan tage over på den formandspost,« siger Christian Stadil uden at ville fortælle, hvem han har udset sig til formandsposten.

»Man kan spørge, hvorfor jeg ikke sætter mig selv ind som formand der (i fødevaredivisionen, red.), men det er altså, fordi vi vokser, som vi gør, og jeg har fire børn fra 0 til 7 år, som jeg også skal have tid til, herunder også til min hustru Alice,« siger Christian Stadil om sine forpligtelser i og uden for milliardforretningen og tilføjer, at han i dag bruger 30-40 pct. af sin arbejdstid på holdingselskabet.

Thornico er over de seneste år vokset markant og ramte i 2019 en omsætning på 9,2 mia. kr. Thor Stadil og Christian Stadil har sammen bygget konglomeratet op sammen, men Christian Stadil har for længst overtaget hele ejerskabet. Far og søn er ekstremt tæt på forretningen, og det skal de begge fortsat være - i hvert fald nogle år endnu - bedyrer Christian Stadil.

Men for nyligt forlod Thor Stadil formandsposten i shippingvirksomheden Thorco Project, og det er altså første skridt i en større omstrukturering af øverste ledelseslag i Thornico.

Den erfarne shippingmand Ejner Bonderup er blevet sat i spidsen for Thornicos shippingdivision - som foruden Thorco Projects omfatter Trithorn Bulk - og samme model kommer til at forme fødevaredivisionen inden for få år.

Foruden nye, eksterne profiler til at styre to af Thornicos vertikale ben, skal der også indsættes en formel bestyrelse i holdingselskabet. Thornico ejer omkring 200 driftsselskaber, men bestyrelsen har hidtil bestået af Christian Stadil samt hans far og mor, Thor Stadil og Kirsten Malling Stadil. Det bliver der lavet om på i forbindelse med Thor Stadils pension.

»Vi laver en formaliseret Thornico-bestyrelse, som kommer til at træde i kraft allersenest, når der kommer en ekstern person ind og bliver formand for fødevarer,« siger Christian Stadil.

Planen er, at Thornicos bestyrelse skal bestå af Christian Stadil selv, finansdirektør Marianne Schelde samt Ejner Bonderup og den nye mand m/k i fødevaredivisionen. På sigt sætter Christian Stadil sig i spidsen som formand for holdingselskabets bestyrelse, lyder det.

Hvorvidt Thor Stadil selv tager plads i bestyrelsen i en overgangsperiode står ikke helt klart, men sikkert er det, at Stadil senior er bevidst om sin alder og nødigt vil være en formand, som ikke kan trække sig tilbage, når tid er.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.