Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Syv førende erhvervsfolk er gået sammen: Sådan vil de få Danmark styrket ud af coronakrisen

DVCA, interesseorganisationen for venture- og kapitalfonde i Danmark, har samlet et advisory board af landets førende erhvervsfolk.

Corona rammer verden
Jacob Aarup-Andersen fra Danske Bank, der her ses til venstre, er blandt medlemmerne i det advisory board, som er kommet med anbefalinger til, hvordan Danmark bedst muligt kommer styrket ud af coronakrisen.
Foto: Lars Krabbe

Hvordan kommer Danmark stærkest muligt ud af coronakrisen?

Det kommer syv af landets førende erhvervsfolk nu med deres bud på. De har nemlig afleveret 10 konkrete anbefalinger til at gøre Danmark mere konkurrencedygtigt og være i stand til at skabe mest muligt vækst på lang sigt.

De syv førende erhvervsfolk er:

  • Allan Polack, adm. direktør i PFA
  • Christian Frigast, formand i DVCA

  • Nina Smith, formand i Forenet Kredit og professor i nationaløkonomi

  • Henrik Brandt, bestyrelsesformand i Fritz Hansen, Lagkagehuset og Nemlig.com

  • Jacob Aarup-Andersen, Chef for Banking DK i Danske Bank og kommende adm. direktør i ISS
  • Jesper Jarlbæk, næstformand i DVCA og formand i DanBAN
  • Jørgen Rugholm, senior partner i McKinsey & Company

Anbefalingerne er sket i regi af DVCA, interesseorganisationen for venture- og kapitalfonde i Danmark, der har samlet de syv førende erhvervsfolk i et advisory board.

»Anbefalingerne sætter høje krav til politisk beslutningskraft og hurtig eksekvering, som vi også så det i de indledende faser af coronakrisen,« siger Christian Frigast, medstifter af kapitalfonden Axcel og formand i DVCA, i en pressemeddelelse.

Her er gruppens 10 anbefalinger:

  1. Sæt som overordnet ambition, at Danmark bliver det land i EU, der forbedrer sin konkurrenceposition mest efter coronakrisen.
  2. Opret en folkefond, som består af privat kapital og statslig garantistillelse for de mellemstore eksportvirksomheder og deres kritiske underleverandører.
  3. Giv mulighed for investeringer i venture- og kapitalfonde under virksomhedsordningen og aktiesparekontoen, og indret aktiesparekontoen som den svenske investeringssparekonto.
  4. Giv SMV’er mulighed for at afskrive merinvesteringer i digitalisering, grøn omstilling og FU&I med 130 pct.
  5. Klimapartnerskaberne skal hurtigt levere en vurdering af jobeffekten i Danmark af deres klimaforslag, og regeringen skal udforme en grøn jobplan.
  6. Ministerierne skal accelerere arbejdet med at udvikle en standard for grønne, finansielle produkter, herunder grønne obligationer.
  7. Støt EU-samarbejdet og bak op om en EU-genopretningsfond, der også fremmer den grønne omstilling i Europa.
  8. Brug aktivering og opkvalificering af ledige under krisen til at opbygge digitale kompetencer - også for de nyuddannede.
  9. Sæt teknologipagten i spidsen for at oprette 10 pct. nye STEM-studiepladser for kvalificerede ansøgere allerede i år og yderligere 10 pct. i 2021.
  10. Giv mulighed for at minimere lønnedgang ved efteruddannelse og opkvalificering.
BRANCHENYT
Læs også