Erhverv

Vestas henter største ordre hidtil på ny produktplatform

Foto: PR Vestas

Vestas har tirsdag modtaget en ordre på 336 megawatt (MW) i USA.

Ordren er den første fra produktplatform Enventus, som kan levere op til 30 pct. mere strøm, i USA. Samtidig er det den hidtil største Enventus-ordre.

Det oplyser vindmølleproducenten i en meddelelse.

De 45 styk V162-5,6 MW-møller og 20 styk V150-4,2 MW-møller skal leveres til Escalade-vindprojektet i Texas.

Kontrakten omfatter også en 30-årig serviceaftale i AOM 5000-klassen. Leveringen af vindmøllerne vil ske i andet kvartal 2021, og projektet ses igangsat i tredje kvartal samme år.

Den samlede beholdning af Enventus-ordrer ligger nu over 900 MW på verdensplan.

BRANCHENYT
Læs også