Erhverv

ING forfremmer risikodirektør til ny topchef

Steven van Rijswijk, der før var risikodirektør, tiltræder som ny topchef den første juli. Foto: PR/ING

Den hollandske storbank ING forfremmer bankens risikodirektør, Steven van Rijswijk, til ny administrerende direktør.

Han overtager stillingen som topchef den 1. juli i år fra Ralph Hamers, der forlader ING for at overtage rollen som administrerende direktør hos storbanken UBS senere i år.

- Vi er meget glade for at udnævne Steven efter en bred og grundig udvælgelsesproces. Med næsten 25 år hos ING, hvoraf tre har været i direktionen, har Steven vist, at han har den rette kombination af erfaring, lederevner og en dyb forståelse af vores forretning til at føre ING ind i den næste fase af vores strategiske retning, siger Hans Wijers, der er formand for bestyrelsen hos ING, i en pressemeddelelse.

ING har derfor også sat jagten ind efter en ny risikodirektør. Indtil storbanken har fundet den rette afløser, vil selskabets nuværende finansdirektør, Tanate Phutrakul, overtage ansvaret for området i direktionen.

BRANCHENYT
Læs også