Serier

Medie: Kina vil købe flere amerikanske landbrugsvarer efter samtaler

Kina har planer om at købe flere amerikanske landbrugsvarer efter de seneste samtaler mellem de to store økonomier.

Corona rammer verden
Yang Jiechi og Mike Pompeo. Foto: AP/Carolyn Kaster

De accelererede opkøb skal sikre, at Kina lever op til den fase 1-handelsaftale, som USA og Kina tidligere er blevet enige om.

Det skriver Bloomberg News, der har oplysningerne fra to anonyme kilder.

Ifølge mediet har Kina intentioner om at øge købet af en lang række varer som sojabønner, majs og ethanol, efter at landets indkøb af amerikanske varer er faldet under coronakrisen.

Onsdag holdt USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, og den kinesiske topdiplomat Yang Jiechi et over ni timer langt møde på Hawaii.

Det var første gang under coronakrisen, at de to lande havde samtaler på så højt diplomatisk niveau.

BRANCHENYT
Læs også