Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Coronakrisen får Lise Kingo til at gå i offensiven: »Virksomhedsledere skal blive sociale aktivister«

Der er et kraftigt behov for, at topchefer tager mere ansvar for at udligne ulighed og social uretfærdighed, mener Lise Kingo.

Corona rammer verden
Lise Kingo, der i fem år har stået i spidsen for UN Global Compact, opfordrer erhvervslivet til at arbejde for at indsnævre nogle af de største udlighedskløfter i verden. Foto: Finn Frandsen

Topchefer bliver nødt til at komme ind i kampen for at bekæmpe den graverende ulighed, som coronakrisen for alvor har blotlagt problemerne ved.

Det mener Lise Kingo, der efter fem år som adm. direktør for FN’s ansvarlighedsinitiativ nu skyder en international bestyrelseskarriere i gang.

»Virksomhedsledere skal blive sociale aktivister. Hvis vi skal rejse os og komme tilbage stærkere efter covid-19, kommer det til at indbefatte, at vi meget bedre forstår at udligne nogle af verdens sociale kløfter,« siger hun.

Alle de sociale kløfter, vi har i verden, er virkelig kommet frem under pandemien.

Lise Kingo

Næsten halvdelen af de i alt 1,6 mia. mennesker, der globalt arbejder uden for statslig regulering, er i fare for at miste deres levebrød. Krisen har kastet 49 mio. mennesker tilbage i ekstrem fattigdom, hvilket sætter verden 20 år tilbage, hvad angår fattigdom.

»Efter covid-pandemien har vi alle sammen måttet sande, at hele den sociale del af bæredygtighedsagendaen, som handler om ulighed, står meget værre til, end vi egentlig havde forestillet os. Alle de sociale kløfter, vi har i verden, er virkelig kommet frem under pandemien,« siger Lise Kingo.

Erhvervsledere bliver nødt til at gentænke deres rolle og deres virksomheders eksistensberettigelse, lyder det.

Lars Frederiksen, formand for Matas og Komitéen for God Selskabsledelse, er enig i, at det sociale ansvar kommer højere op på agendaen, og at virksomheder bliver nødt til at tænke mere holistisk. Om coronavirussen skubber på for det, eller om det er en eksisterende trend, er vanskeligt at sige, mener han.

»For mange år siden på handelshøjskolen handlede det kun om at profitmaksimere. Det er gået lidt af mode. Nu er det et spørgsmål om at skabe et bæredygtigt afkast. Men at man ligefrem skal være social aktivist, er måske lidt poppet at sige,« siger han.

Lise Kingo er selv trådt ind i medicinalkoncernen Sanofis bestyrelse, som skal bruge hendes erfaringer med blandt andet ledelse og strategisk bæredygtighed.

»Der er et fantastisk potentiale for medicinalindustrien i virkelig at vise, hvordan man går foran, og hvordan man taler patienternes sag og fokuserer på nogle af de sygdomsområder, hvor der er meget store udfordringer.«

Også justere på priserne og differentiere dem i forhold til, hvem der kan betale, og hvem der ikke kan?

»Det vil altid være en del af spørgsmålet.«

Medicinalsektoren har i de seneste fem år været i vælten for at hæve priserne drastisk på medicin for at forbedre indtjeningen. Og kapitalismen får generelt i forskningen en stor del af æren for, at uligheden stiger overalt i verden.

Lise Kingo giver imidlertid ikke meget for argumentet om, at virksomheder isoleret set kan lukrere på ulighed i verden.

»For de fleste virksomhedsledere er det kun i virksomhedens interesse, at forbrugere over hele verden nærmer sig middelklassen, får midler så de kan købe produkter, have råd til god sundhed, have et sted at bo og have en mobiltelefon. Det er i alles interesse, at alle mennesker, ligegyldigt hvor, har en fornuftig levestandard.«

BRANCHENYT
Læs også