Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Frygten for den 2. coronabølge vokser

Nye coronaudbrud i Beijing og Sydkorea, og i USA rapporterer 30 stater om stigninger i antallet af nye smittede. Det nærer frygten for, at en anden smittebølge kan være på vej.

Corona rammer verden
Badesæsonen er begyndt i Californien, og livredderinstruktør Christopher Zang viser den personlige beskyttelse, der skal bæres af livredderne på strandene ved San Diego for at forebygge en 2. smittebølge. Foto: Reuters/Mike Blake

Ingen risiko er større netop nu end en 2. bølge af Covid-19.

Budskabet går igen i flere nye og nylige prognoser, der især har fokus rettet mod USA, hvor 30 stater har en stigende trend i antallet af coronatilfælde.

For en uge siden offentliggjorde OECD, industrilandenes økonomiske samarbejdsorganisation, en ny prognose, der ikke blot ser på konsekvenserne af den 1. coronabølge, men også de potentielle økonomiske risici ved en 2. bølge.

Onsdag eftermiddag offentliggør Den Internationale Valutafond (IMF), der er hovedinstitutionen for det internationale monetære samarbejde, en opdateret økonomisk prognose, der imødeses med stor spænding.

Siden pandemien for alvor spredte sig fra Kina til resten af verden, er de økonomiske prognoser blevet dårligere og dårligere. Spørgsmålet er, om økonomerne i IMF vil præsentere et lys i mørket?

I Sydkorea har sundhedsmyndighederne officielt meddelt, at en 2. bølge er i gang.

De nye tilfælde, der er registreret de seneste dage, kan ikke spores til en enkelt kilde, og det er på den baggrund, at myndighederne nu anser 2. bølge for at være begyndt. Hidtil har Korea Centers for Disease Control (KCDC) ment, at den 1. bølge aldrig rigtigt sluttede, men nu er den opfattelse ændret.

I USA mener forskerne ved Johns Hopkins University i Baltimore, der indsamler globale data om pandemien, at der fortsat er tale om en 1. bølge i verdens største økonomi. Data for antallet af coronatilfælde i den folkerigeste stat, Californien, har vist en stigende trend siden begyndelsen af marts.

Anderledes i staten New York, hvor antallet af corona-tilfælde kulminerede med 11.500 på en enkelt dag i april, men i dag er nede på 550 nye tilfælde pr. dag. Hvis der i denne stat pludselig sker en fornyet vækst, kan der tales om en 2. bølge.

Signalforvirring

Det Hvide Hus har inden for de seneste døgn sendt forvirrende signaler om udvikling.

Handelsrådgiver Peter Navarro har på en pressekonference ladet forstå, at den amerikanske regering forbereder sig på en 2. bølge.

»Vi opbygger lagrene af bl.a. værnemidler for det tilfælde, at der kommer en 2. bølge i løbet af efteråret. Det er måske ikke så synligt, men vi gør alt, hvad vi kan. Jeg siger ikke, at der kommer en 2. bølge, men vi tager højde for muligheden,« sagde Peter Navarro.

Mindre end 24 timer senere har økonomisk chefrådgiver Larry Kudlow erklæret, at »USA ikke vil blive ramt af en 2. bølge« af coronavirus.

»Det, som vi ser i disse dage, er blot spredte, koncentrerede udbrud. Der er ikke tale om en 2. bølge. Vi har testkapaciteten. Vi har de nødvendige værnemidler. Vi er efter min vurdering i en ganske god position,« udtalte Kudlow.

Nogle har ment, at den pludselige vækst i antallet af nye corona-tilfælde skyldes en mere intensiv testpolitik i de enkelte stater, men det afvises af Anthony Fauci, leder af USA’s Nationale Institut for Allergi og Smittefarlige Sygdomme.

Han erklærer sig »meget bekymret over væksten i antallet af nye corona-tilfælde«. Nok har USA efter hans vurdering tilstrækkeligt med respiratorer, hvorimod han er i tvivl om, hvorvidt der i de enkelte stater er hospitalssenge og især intensivpladser nok.

Udviklingen øger frygten for, at flere af USA’s folkerigeste stater kan blive tvunget til nye nedlukninger, hvis det ikke lykkes at få inddæmmet og begrænset væksten i antallet af nye smittetilfælde. Netop nye nedlukninger er økonomernes skrækscenarie.

Usikkerheden

»Efter adskillige måneder med stærkt negative overraskelser, har de seneste data for amerikansk økonomi – og i mindre omfang andre industrilande – været noget mere fremkommelige. Der er imidlertid grund til at advare mod utidig optimisme,« siger Ben May, direktør for global makroøkonomisk analyse i rådgivningskoncernen Oxford Economics.

»Har vi lært noget af denne pandemi, er det, at økonomerne var alt for konservative i deres vurderinger af størrelsen af den økonomiske opbremsning i USA og andre steder, da nedlukningen blev iværksat, og har været tilsvarende overraskede over den modsatrettede effekt, da genåbningen blev påbegyndt, og hjælpepakkerne for alvor begyndte at slå igennem,« føjer han til.

Ben May peger på, at man ikke skal sammenligne udviklingen i dag med situation umiddelbart op til, at pandemien ramte.

»Set i forhold til marts kan tallene for maj tage sig positive ud, men det giver mere mening at sammenligne med data for januar. Selvom tallene for maj viser en solid stigning, er f.eks. detailsalget i USA og Storbritannien 8-9 pct. lavere end i januar,« anfører han.

Oxford Economics har advaret sin organisationen om, at det reelt ikke er muligt at sige noget meningsfyldt om den verdensøkonomiske udvikling bare et halvt år ind i fremtiden – det vil sige resten af 2020; men det er netop denne periode, der er mest interessant for virksomheder, private husholdninger og de finansielle markeder.

Budskabet flugter med den seneste prognose fra OECD.

Hvis verden slipper med én coronabølge, vil resultatet blive et globalt tilbageslag på 6 pct. i år, der afløses af et opsving på 5,2 pct. næste år, hvilket vil sige, at den tabte produktion vil være hentet ind igen i begyndelsen af 2022.

Kommer der en 2. bølge, er situationen en ganske anden. Da vil verden få en økonomisk vækst på -7,6 pct. i år, men kun et opsving på 2,8 pct. næste år. Det vil således tage adskillige år, før det tabte er arbejdet ind igen.

I Danmarks tilfælde anslår OECD, at en 2. bølge vil betyde en vækst på -7,1 pct. i år og kun 0,9 pct. næste år, hvorimod kun én bølge vil betyde et tilbageslag på 5,8 pct. i år, der glider over i et opsving på 3,7 pct. næste år.

Ændringerne

At det vil være naivt at satse på, at en hurtig nedtur afløses af en optur af samme dimensioner, peger kreditvurderingsinstituttet Moody’s Investors Service på i en ny vurdering.

»Coronapandemien er en global krise af historiske proportioner, der vil medføre fundamentale ændringer i den måde, hvorpå økonomier, samfund og virksomheder opererer. Den nøjagtige vej ud af krisen er fortsat ukendt, da den indeholder variabler omkring smittebekæmpelse samt udvikling af vacciner og behandlinger,« konstaterer Michael Taylor, direktør for kreditstrategi i Moody’s.

Kreditvurderingskoncernen ser coronakrisen påvirke trenden på seks hovedområder:

  • Svækkelse af den langsigtede vækst i mange af de største økonomier.
  • Renten vil forblive lav i længere og længere tid.
  • Verdenshandelen vil blive mere fragmenteret.
  • Ændringer i forbrugervaner vil accelerere den teknologiske disruption.
  • Regeringerne vil få nye sociale mandater.
  • Større fokus på risici inden for ESG (miljø-, samfunds- og ledelsesforhold).

»Generelt er der tale ændringer, der allerede var i gang, inden pandemien ramte, men de vil nu komme til at ske hurtigere som følge af coronakrisen. Nogle ændringer kan være midlertidige; andre vil være permanente såsom reduceret efterspørgsel på kontorareal, flyrejser, offentlig transport, butikshandel samt underholdning, der kræver fysisk tilstedeværelse,« forklarer Michael Taylor.

At den langsigtede økonomiske vækst svækkes, kan ikke overraske, mener Moody’s.

I industrilandene stiger andelen af ældre, ligesom erhvervslivets investeringer de senere år kun er vokset i et behersket tempo. Når hertil lægges en forventet vækst i antallet af langtidsledige samt en markant vækst i den offentlige gæld, som vil bremse nye initiativer, er det svært at skabe fornyet dynamik.

Kommer der en 2. coronabølge, vil den blot accentuere den udvikling, der allerede er begyndt, og præcis derfor vokser frygten for, at coronakrisen langtfra er overstået.

BRANCHENYT
Læs også