Serier

Fransk medicinalkæmpe håber på hurtigere godkendelse af coronavaccine

Corona rammer verden
Sanofi udvikler vaccinen sammen med GlaxoSmithKline. Arkivfoto: AP Photo/Mike Derer

Det franske medicinalfirma Sanofi håber, at det kan få godkendt sin vaccine mod Covid-19 allerede i første halvdel af 2021.

Tidligere regnede selskabet med, at det først ville ske i de sidste seks måneder i 2021. Det skriver Bloomberg News.

Sanofi udvikler vaccinen sammen med GlaxoSmithKline. De to selskaber regner med at starte med de første kliniske test af vaccinen i september.

Det er dog ikke den eneste vaccine, som medicinalkæmpen er i gang med at udvikle i kampen mod at finde en kur mod coronavirusset.

Det foregår sammen med det amerikanske selskab Translate Bio, hvor Sanofi har betalt 425 mio. dollar til selskabet, hvor en del af betalingen går til køb af aktier med en præmie på næsten 60 procent.

Nyheden får det mindre amerikanske selskab til at eksplodere på det amerikanske formarked, hvor Translate Bio-aktien stiger 66,3 procent tirsdag.

BRANCHENYT
Læs også