Medicinalkæmpe vil sige farvel til næsten 1700 europæiske ansatte
/ritzau/FINANS
Den franske medicinalkæmpe Sanofi bekræfter fredag, at selskabet har planer om at nedlægge op til 1680 job i Europa, skriver Reuters.
Tidligere har nyhedsbureauet på baggrund af anonyme kilder beskrevet, at medicinalselskabet planlagde fyringer.
En af kilderne siger til Reuters, at Sanofi planlægger at nedlægge stillinger over en treårig periode.
Torsdag beskrev mediet, hvordan Sanofi fredag ville mødes med tillidsrepræsentanter for at diskutere potentielle skridt mod at afskedige medarbejdere.
Sanofi-aktien stiger fredag middag 0,2 pct. på børsen i Paris.

