Erhverv

Ny minkbesætning aflives efter udbredt fund af corona

Coronavirus har spredt sig hurtigt i ny minkbesætning i Nordjylland, som derfor aflives.

Arkivfoto: Finn Frandsen

Endnu en minkbesætning i Nordjylland skal aflives efter fund af coronavirus i besætningen, oplyser Fødevarestyrelsen mandag.

Prøver i besætning har vist, at over halvdelen af minkene er smittet med Covid-19, der sygdommen, som man kan få af coronavirus.

- Fødevarestyrelsen har med få dages mellemrum testet en minkbesætning i Nordjylland. Prøver viste, at Covid-19-smitte har spredt sig fra få til mange dyr, så over halvdelen af minkene nu er smittede, skriver Fødevarestyrelsen.

- Regeringen har - på linje med den første smittede minkbesætning - valgt at slå besætningen ned ud fra et forsigtighedsprincip.

Minkene vil derfor blive aflivet 30. juli.

- Siden de første prøver blev udtaget, har minkbesætningen været underlagt restriktioner fra Fødevarestyrelsen. Det betyder, at ingen dyr og kun få mennesker kommer ind og ud af besætningen, skriver Fødevarestyrelsen.

/ritzau/

BRANCHENYT
Læs også