Johan Bülow blev far og gik ned med stress: »Så sidder man der og tænker, hvordan fanden kan det ske?«
Manden bag den danske succes Lakrids by Bülow fik et voldsomt wake up-call, da han skulle balancere livet som far med livet som iværksætter i overhalingsbanen.
Johan Bülow sad i et møde med en leverandør, da der slog et lyn ned i nakken på ham.
Sådan føltes det. Som et smæld, som et blodkar, der sprang.
Han kan ikke huske, hvordan han kom ud af mødet. Fik vist nok sagt noget om, at der skete noget mærkeligt med hans krop, at han var nødt til at køre til lægen.
»Jeg tror, at jeg dør,« var hvad han sagde, da han…

