Erhverv

Zealand Pharma åbner nyt kontor i Boston

Foto: Zealand Pharma

Zealand Pharma udvider sine aktiviteter i USA, og biotekselskabet meddeler, at det har åbnet sit nye USA-hovedkontor i Boston, der vil blive ledet af den nyudnævnte chef for Zealand Pharma USA, Frank Sanders.

Det skriver Zealand Pharma i en meddelelse.

Det nye kontor på 5000 kvadratfod har plads til 40 ansatte, og vil primært være fokuseret på kommercielle og HR-funktioner.

- Den forskellige talentmasse, ekspertisen og det blomstrende sundhedsvidenskabelige miljø er enestående i denne by, siger Frank Sanders.

Den 15. juni meddelte Zealand Pharma, at selskabet havde udpeget Frank Sanders til jobbet som direktør for dets amerikanske forretning.

Han får ansvar for salget i USA af insulindistributionssystemet V-Go, som Zealand overtog tidligere i år i forbindelse med købet af Valeritas Holdings for 23 mio. dollar.

BRANCHENYT
Læs også