Erhverv

Coronakrise: Små firmaer lader sig presse ud til kanten af ukomfortable lange betalingsfrister

En undersøgelse fra Intrum viser, at 90 pct. af danske virksomheder under coronakrisen lader sig presse til at give kunderne lange betalingsfrister. Men det kan give dem alvorlige problemer, advarer en revisor.

Butikker og restauranter er nogle af de hårdest ramte af coronakrisen. Mange virksomheder har givet længere betalingsfrister for kunderne for at bevare relationen, men det er en for virksomheden livsfarlig strategi, tror en revisor. Her er det et mennesketomt Strøget i København. Foto: Mogens Flindt

Coronakrisens kvælende effekt på økonomien får langt de fleste danske virksomheder til at sige ja til at forlænge betalingsfristerne til deres kunder. Og længere end de egentlig er trygge ved.

Det viser en undersøgelse, som kreditvurderingsfirmaet Intrum har lavet i hele Europa. I alt er 9.980 virksomheder i Europa blevet spurgt, hvoraf 600 ligger i Danmark.

Analysen viser, at Danmark er blandt de lande, hvor flest virksomheder lader sig presse. Ni af 10 danske virksomheder har accepteret ukomfortabelt lange frister. 80 pct. af virksomhederne siger, at de har gjort det for at bevare forholdet til kunden.

Men det er en højrisikabel strategi, siger Kaj Glochau, som er partner og leder området for små og mellemstore virksomheder i revisionskoncernen EY.

»Regeringens hjælpepakker og henstanden med A-skat og moms har gjort, at mange virksomheder måske føler, at de har god likviditet. Men hvis det har fået dem til at være lempeligere med betalingsfrister, kan de ende i alvorlige problemer,« siger Kaj Glochau.

I løbet af efteråret vil virksomhederne vågne op til en finansiel virkelighed, hvor de både skal betale de penge, de har ”lånt”, nemlig skat og moms. Og de sædvanlige regninger begynder at løbe ind.

»Når A-skatten og momsen skal betales i løbet af efteråret, og virksomheden samtidig selv skal til at betale fuld husleje og fuld løn til de ansatte, kan det være meget uheldigt at have en masse tilgodehavender hos kunderne,« siger han.

Tilsvarende vil der formentlig blandt kunderne være en del, der vågner op til samme virkelighed og ikke kan betale de regninger, de har fået forlænget frist til at betale.

»Dermed risikerer man at miste både de penge, man har til gode – og en kunde,« siger Kaj Glochau.

I Intrum undrer man sig ikke over, at mange virksomheder beder om henstand eller længere frister.

»Der er ingen tvivl om, at mange små og mellemstore virksomheder har følt sig økonomisk trængt op i en krog. Noget tyder på, at de ved at forlænge kredittiden så meget som muligt håber på, at dette er et middel til at overleve krisen og komme ud på den anden side,« siger Jens Hjortflod, adm. direktør i Intrum i Danmark.

At danske virksomheder er blandt dem i Europa, der forlænger fristerne mest for at holde på kunderne, forklarer han med, at Danmark er et af de lande i Europa, hvor man værner mest om sine kunderelationer.

Kaj Glochau tror – på linje med mange andre økonomer – at der venter en pukkel af konkurser.

»Det giver ingen mening at sætte tal på. Men jeg er ikke i tvivl om, at vi vil se konkurserne begynde at vokse i 3. kvartal og frem,« siger Kaj Glochau.

Analysen af de danske svar viser, at det især er de små og mellemstore virksomheder og de offentligt ejede virksomheder, der har bedt om at få længere betalingsfrist.

Har accepteret længere betalingsfrist end komfortabeltFør coronaEfter corona
Nej1210
Ja, fra stor/multinational virksomhed5250
Ja, fra lille/mlstor virksomhed4755
Ja, fra offentlig virksomhed1030

Kilde: Intrum

BRANCHENYT
Læs også