Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Se kortet: Sådan har smitten fordelt sig gennem hele epidemien

De daglige tal for coronasmitte er styrtdykket i Danmark - her kan du få overblikket over, hvordan den hidtil har fordelt sig i landet. Seks kommuner er nærmest gået fri.

Corona rammer verden

Lige under 13.000 danskere er blevet konstateret smittet med coronavirus, siden virussen for første gang blev identificeret i Danmark i slutningen af februar i år.

Antallet af smittetilfælde har dog fordelt sig meget forskelligt i landets kommuner, hvis man kigger på de samlede smittetal helt tilbage fra epidemiens begyndelse.

Det viser tal fra Statens Serum Institut, der senest blev opdateret fredag.

Særligt hovedstadsområdet og to midtjyske kommuner har været hårdt ramt, når man ser på det samlede antal smittede per 100.000 indbyggere.

Også Slagelse Kommune og enkelte andre sjællandske kommuner har et højt samlet antal bekræftede smittetilfælde målt per 100.000 indbyggere.

Den kommune, som i alt har haft flest bekræftede smittetilfælde per 100.0000 indbyggere er Ishøj Kommune.

Her er antallet bekræftede smittetilfælde 779 per 100.000 indbyggere.

Men også Herning Kommune og Holstebro Kommune i Midtjylland har været hotspots for store smitteantal.

I april toppede Herning Kommune sågar som den kommune med flest nye coronasmittede per 100.000 indbyggere.

Coronavirus blev for første gang bekræftet i Danmark, da TV 2-redaktøren Jakob Tange Ramlyng blev konstateret smittet med virussen efter en skiferie i det nordlige Italien.

Mens smitten i særdeleshed har udfordret de to kommuner i Midtjylland og flere steder på Sjælland, har seks kommuner nærmest ingen smittetilfælde.

Det drejer sig om Læsø Kommune, Fanø Kommune, Samsø Kommune, Ærø Kommune, Langeland Kommune og Odder Kommune, som alle har mindre end 10 bekræftede smittetilfælde.

I slutningen af juli steg antallet af nye coronatilfælde lokalt i Vesthimmerlands Kommune. På en uge steg antallet af nye coronatilfælde i den nordjyske kommune fra 51 til 64. Det fik kommunen til på Facebook at opfordre alle indbyggere til at lade sig teste.

Statens Serum Institut offentliggør ikke længere coronatal i weekenden, men de seneste tal fra fredag viste 17 nye smittede inden for det forudgående døgn samt 17 indlagte i alt - heraf fire på intensivafdelinger.

Der bliver offentliggjort nye tal igen mandag klokken 14.

I alt er over 935.000 danskere blevet testet for coronavirus, heraf er 12.946 danskere registeret med smitte og 609 er døde med virussen.

BRANCHENYT
Læs også