Erhverv

Kendt britisk detailkæde fyrer 4.000 og lukker butikker

Coronakrisen koster kunder hos Boots, der skal spare og effektivisere.

Boots må fyre og lukke butikker. Arkivfoto

Den britiske detailkæde Boots vil skære 4.000 jobs og lukke en række butikker.

Boots er den britiske udgave af Matas, og nedskæringerne skyldes, at antallet af kunder er faldet markant under coronakrisen. Fyringerne rammer 7 pct. af de ansatte.

Boots har haft tilladelse til at holde åbent under covid-19 epidemien, så borgene havde adgang til vigtige produkter.

Men da en stor del af briterne arbejdede hjemme, faldt tilstrømningen til butikkerne, og Boots lukkede 100 forretninger i bymidterne.

Salget i Boots butikker faldt i en periode med 72 pct., og det har sat fart i en spare- og effektiviseringsplan. Onlinesalget steg markant, men det kunne ikke opveje tabene.

Boots har 2.465 butikker, hvoraf 48 vil blive lukket permanent.

Også stormagasinkæden John Lewis er ramt og vil afskedige 1.300 ansatte og lukke to stormagasiner.

BRANCHENYT
Læs også