Erhverv

Dette bilmærke topper listen over tilbagekaldte biler

13.362.759 biler er blevet tilbagekaldt af producenterne i år - typisk er årsagen sikkerhedsfejl.

Foto: Martin Lehmann

Bilfabrikkerne har på verdensplan i år måttet tilbagekalde over 13 mio. biler på grund af fejl.

Det drejer sig typisk om fejl i sikkerheden på bilerne, viser en opgørelse fra Finbold.com og dækker tidsrummet fra 1. januar til og med den 13. juli.

Øverst på listen over tilbagekaldte biler ligger Toyota med ca. 3,95 mio. Den japanske bilproducent bliver efterfulgt af Ford med 2,9 mio. biler.

På tredjepladsen finder man Volvo med 2,8 mio. tilbagekaldelser. Andre store tilbagekaldelser målt i antal er Fiat Chrysler med 1,74 mio. og Honda Motors med 1,4 mio. biler.

Tilbagekaldelse sker typisk, når producenten eller myndighederne når frem til, at en bil udgør en urimelig sikkerhedsrisiko eller ikke kan opfylde et minimum af sikkerhedskrav, skriver Finbold.

Producenterne er forpligtet til at udbedre fejlen(e) eller i sjældne tilfælde at købe bilerne tilbage uden omkostninger for kunden.

Finbold gør opmærksom på, at antallet kan være højere, da tallene kun omfatter de tilbagekaldelser som er blevet meddelt offentligt.

BRANCHENYT
Læs også