Erhverv

Tesla får hug i retten: Misinformerede forbrugere

Mens Tesla-aktien tilsyneladende ikke kender nogen øvre grænse, så har selskabets markedsføring ifølge tysk domstol alligevel været lige frisk nok.

Elon Musk overhalede for nylig den legandariske investor Warren Buffett på formue. Foto: AP/John Raoux

Tesla misledte forbrugerne med påstande om et selvkørende styresystem til selskabets elbiler. Det har en domstol i den tyske by München nu slået fast, skriver CNBC.

NGO’en The Center for Protection Against Unfair Competition havde sagsøgt Tesla for at love mere, end hvad Tesla ren faktisk kunne levere. Og det har NGO’en nu altså fået domstolens ord for.

Centralt i slagsmålet står Teslas formuleringer om ”fuldt potentiale for selvkørende” og ”inklusiv autopilot”, hvilket bl.a. kom til udtryk i flere reklamer og på selskabets hjemmeside.

»En lovgivning for selvkørende biler i indre by eksisterer ikke engang i Tyskland. Og andre funktioner fungerer heller ikke, som det blev fremført i reklamerne,« udtaler Andreas Ottofuelling, advokat for sagsøgerne.

Teslas sælger også biler med en såkaldt FDS-pakke, hvilket betyder mere avancerede muligheder for netop det selvkørende element.

Problemet er, at selv Teslas biler med en FDS-pakke kræver, at føreren til enhver tid er fuldt ud opmærksom og klar til at tage kontrol over bilen.

Tesla har mulighed for at appellere dommen.

Læs også
Top job