Heinekens salg af øl drosler ned i første halvår
Den hollandske bryggerigigant Heineken kunne i første halvår se en volumennedgang i ølsalget på 11,5 pct. Det viser de foreløbige tal for halvåret, som Heineken har offentliggjort torsdag morgen.
På bundlinjen betyder det en nedgang i omsætningen på 16,4 pct., oplyser bryggerikoncernen.
Driftsresultatet får ligeledes et ordentligt hak i tuden og er i årets første seks måneder organisk faldet med 52,5 pct.
Samtidig spår Heineken nu et tab i halvåret på omkring 300 mio. euro.
/ritzau/FINANS