Serier

Berømt skuespiller donerer over 300.000 kr. for at redde teaterfolk

Den engelske skuespiller Ian Mckellen har hjulpet med at oprette fond til teaterarbejdere, der står uden job grundet corona.

Corona rammer verden
Sir Ian McKellen har doneret 40.000 britiske pund, svarende til 300.000 kr. for at støtte britiske teaterfolk. Arkivfoto: Thomas Sjørup // Ekstra Bladet

Mange mennesker verden over er blevet tvunget til at blive hjemme, mens deres arbejdspladser er lukket ned som følge af corona-pandemien. Og for britiske teaterfolk er der nu kommet hjælp fra en af branchens mest garvede skuespillere. Den engelske skuespiller Ian McKellen har nemlig doneret over 300.000 kr. for at støtte de teaterfolk, der ikke har arbejde, mens teatrene er lukkede.

Det skriver The Guardian.

»Mange mennesker, der arbejder i teaterindustrien, har set deres levebrød forsvinde på grund af locdown. Jeg har for eksempel modtaget et bekymrende brev fra en scenechef, der står overfor at blive sat fra sit hjem og ikke kan få adgang til økonomisk hjælp fra regeringen,« siger Ian McKellen til The Guardian.

Støtten til teaterfolkene skal blandt andet hjælpe med madindkøb og husleje, mens der også gives støtte til at sikre personers mentale helbred.

Storbritannien har heller ikke åbnet helt op endnu. Der er stadig begrænsninger på, hvilke butikker og serviceorganer, der må åbne, mens der endnu er et forsamlingsforbud for grupper over 30 personer. Her er man dog er undtaget, hvis der er tale om pubber og restauranter.

Læs også
Top job