Erhverv

Alfa Laval slår markedsforventningerne klart med friske regnskabstal

Alfa Laval leverer en lang række komponenter til store dele af industrien. Foto: PR

Det svenske industriselskab Alfa Laval, der leverer en lang række komponenter til store dele af industrien, klarede sig markant bedre end umiddelbart ventet i andet kvartal.

Her slog både omsætningen, driften og bundlinjen markedskonsensus klart, og samtidig var ordreindgangen også noget højere end ventet.

Alfa Laval omsatte i april, maj og juni for 10.455 mio. svenske kr. mod ventet 9598 mio. svenske kr. blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af Infront Data.

Det blev omsat til et justeret driftsresultat (EBITA) på 1802 mio. svenske kr. mod ventet 1401 mio. kr., og på de nedre regnskabslinjer leverede Alfa Laval et nettooverskud på 1287 mio. svenske kr. mod ventet 822 mio. svenske kr.

Samtidig kunne selskabet notere sig en ordreindgang på 9749 mio. svenske kr. i andet kvartal mod analytikerkonsensus om 8775 mio. svenske kr.

På alle regnskabsposter var der dog også tale om tilbagegang sammenlignet med andet kvartal sidste år, da coronakrisen har ramt resultaterne hos Alfa Laval i 2020.

Læs også
Top job