Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Spansk smitte stiger: Rejsebranchen vil have nye vejledninger

Corona rammer verden
Der er sket en stigning i smittetilfælde i dele af Spanien. Foto: Christian Lykking

De danske myndigheder bør justere rejsevejledningerne, så de er inddelt på regionalt niveau og ikke landebasis.

Det vil kunne betyde, at man ikke behøver at lukke for rejser til for eksempel Spanien, fordi der i enkelte dele af landet er et stort antal nye smittetilfælde med coronavirus.

Sådan lyder det fra Dansk Rejsebureau Forening, skriver TV2.

- Lige nu er der ikke andre lande end Sverige, hvor man har en regionsopdeling. Vi mener, at det også er muligt at gøre andre steder, siger direktør Lars Thykier til TV2.

Meldingen kommer, efter at Storbritannien og Norge de senest dage har indført krav om karantæne for borgere, der vender hjem fra Spanien.

Det sker efter en stigning i smitten i Spanien, der især gør sig gældende i regionerne Catalonien og Aragón.

Dansk Rejsebureau Forening repræsenterer omkring 100 mindre og mellemstore rejseselskaber i Danmark - herunder Albatros, FDM Travel og Jysk Rejsebureau.

Lars Thykier mener, at man med en regionsopdelt løsning kan undgå, at man er nødt til at lukke et helt land ned, hvilket vil betyde, at der ikke kan sælges rejser.

Udenrigsministeriet fraråder ikke rejser til Spanien, men i rejsevejledningen opfordres der til ekstra forsigtighed på grund af coronavirus.

Det gælder særligt i Aragón, hvor myndigheder anbefaler en coronatest ved hjemrejse.

Catalonien er også nævnt, fordi der frem til 1. august er et forsamlingsforbud for mere end ti personer.

For at et land bliver karantæneland kræver det blandt andet mindst 30 nye smittetilfælde per 100.000 indbyggere om ugen.

Ifølge Statens Serum Institut ligger det aktuelle ugentlige antal sygdomstilfælde per 100.000 indbyggere for Spanien på 14,9. Det er et gennemsnit af perioden 8. juli til 21. juli.

BRANCHENYT
Læs også