Erhverv

Kulturministeriet gav public service-medier besked før andre om at lukke ned

DR, TV 2 og TV 2 Regionerne hørte til en lille skare på seks institutioner, som Kulturministeriet ringede til med instruks om corona-nedlukningen i marts forud for historisk pressemøde. Øvrige kultur- og uddannelsesinstitutioner blev først efterfølgende kontaktet per mail.

På et pressemøde i Statsministeriet 11. marts blev det meddelt, at store dele af samfundet skulle lukkes ned. DR, TV 2 og TV 2 Regionerne havde forinden fået telefonisk besked af Kulturministeriet. Foto: Anthon Unger

DR, TV 2 og TV 2 Regionerne var blandt de få, som Kulturministeriet valgte at give besked om nedlukningen af en stor del af samfundets aktiviteter 11. marts, før beslutningen blev meddelt ved et pressemøde samme dag. Det viser et svar fra kulturminister Joy Mogensen (S) til Folketingets Kulturudvalg.

Public service-medierne fik på linje med Danmarks Idrætsforbund, DGI og Højskoleforeningen en opringning "forud for" det historiske pressemøde om aftenen d. 11. marts, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) meddelte beslutningen om bl.a. at lukke alle skoler og uddannelsesinstitutioner ned som en konsekvens af coronapandemien. Også public service-medier med undtagelse af nyheder og beredskab blev instrueret om at lukke ned. ..

BRANCHENYT
Læs også