Erhverv

Løstansatte kvinder føler sig oftere forsøgt presset til sex

Kvinder fra arbejdsmarkedets svage grupper oplever langt oftere end andre, at de bliver presset til sex.

Magtfulde mænd, der presser kvinder til sex, findes i alle samfundslag.

Men den hårdest ramte gruppe i Danmark er kvinder med svag tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det viser en ny kortlægning af fænomenet i TrygFondens årlige tryghedsmåling. Det skriver Dagbladet Information.

Arbejdsmarkedets svage grupper tæller blandt andet lærlinge og elever, kontanthjælpsmodtagere, kvinder på sygedagpenge, i ressourceforløb og i jobafklaring.

I undersøgelsen er arbejdsmarkedets kvinder blevet spurgt, om "en overordnet eller magtfuld person har prøvet at presse dig til sex".

5,3 procent af de kvinder, der ikke betragtes som udsatte på arbejdsmarkedet, svarer ja til spørgsmålet.

Tallet er 12,5 procent for de løstansatte kvinder. Specifikt for lærlingene er det over 20 procent, viser undersøgelsen.

Eksperter forklarer tallene med, at de løstansatte er mere villige til at gå på kompromis med deres grænser.

- Man har ikke lyst til at komme i "bad standing" og gøre sig uattraktiv, for så får man måske ikke den næste forlængelse eller ansættelse, siger Mille Mortensen, som til daglig forsker i krænkelser på arbejdspladsen, til Information.

Konsulent Jacob Andersen kalder det et "massefænomen".

Han har udarbejdet rapporten sammen med professor i statskundskab Jørgen Goul Andersen og forskningschefen i TrygFonden, Anders Hede.

Jacob Andersen fortæller, at han var "virkelig forbavset over, hvor højt tallet er".

Problemet kender de alt til i fagforeningen 3F, som dækker håndværksfagene og restaurationsbranchen.

- Det er klart vores kvindelige tjenerelever, der er mest udsatte for det, siger Bo Christensen, der er forhandlingssekretær for hotel og administration i 3F, til Information.

- Det er de svageste på arbejdsmarkedet, og dem med løs tilknytning til arbejdspladsen finder sig i mere, fordi de har behov for at få de timer, der bliver tilbudt, siger han.

Tidligere studier har bekræftet tendensen. Blandt andet viste en undersøgelse foretaget af Justitsministeriet i 2018, at arbejdsløse og studerende kvinder har større risiko for at blive udsat for "tvangssamleje".

Og et andet studie fra Statens Institut for Folkesundhed dokumenterede i 2018, at kvinder uden uddannelse, under uddannelse og uden fast arbejde oftere rapporterer om seksuelle overgreb.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.