Erhverv

Skattevæsenet lemper multinationale virksomheders skatter for milliarder af kroner

Danmark giver i stigende omfang afkald på beskatning af multinationale selskaber efter forhandlinger med andre landes skattemyndigheder.

Efter at skattevæsenet i årevis har stanget millardstore skattesmæk ud til multinationale selskaber, viser nye tal, at trafikken i stigende omfang går den anden vej.

De seneste fire år har Skattestyrelsen sænket multinationale selskabers skattepligtige indkomster med over 25 mia. kr.

Det er langt mere end i tidligere år, og chefkonsulent i BDO Henning Boye Hansen mener, at det rejser spørgsmålstegn ved fortællingen om de kæmpe beløb, som styrelsen jævnligt melder ud, at den finder ved at kontrollere de multinationale selskaber.

Det vigtige for os er at sikre, at der bliver betalt den rigtige skat og til tiden.

Kenneth Joensen, selskabsskattedirektør i Skattestyrelsen

»Det viser, at man skal tage Skattestyrelsens udmeldinger med et gran salt, for disse sager ender sjældent, hvor de begyndte,« siger Henning Boye Hansen.

En del af nedsættelserne er udtryk for, at styrelsen tilbageruller tidligere års forhøjelser, og når nedsættelserne boomer nu, skyldes det, at skattesagerne har været mange år undervejs og først afsluttes nu.

En anden årsag er, at udenlandske skattemyndigheder ligesom Danmark har skærpet deres fokus på multinationale selskaber og nu giver flere forhøjelser.

Det betyder også, at Danmark i stigende omfang må give såkaldte korresponderende nedsættelser, så virksomhederne ikke bliver dobbeltbeskattet, siger selskabsskattedirektør i Skattestyrelsen Kenneth Joensen.

Han afviser, at nedsættelserne er et problem.

»Vi forfølger ikke et mål om forhøjelser eller nedsættelser for et bestemt beløb. Det vigtige for os er at sikre, at der bliver betalt den rigtige skat og til tiden. Det er en vigtig indsats, fordi det er så store beløb, der er tale om,« siger Kenneth Joensen.

Kontrollen af multinationale selskaber tog for alvor fart op gennem nullerne med et stærkt fokus på virksomhedernes prissætning, når de handler med sig selv.

Koncerninterne handler skal ske på markedsvilkår for at undgå, at virksomhederne uretmæssigt kanaliserer indtægterne derhen, hvor beskatningen er lavest.

Siden 2002 har styrelsen lavet forhøjelser af multinationale selskabers skattepligtige indkomster for 147 mia. kr., efter at den har diskvalificeret virksomhedernes interne afregningspriser.

Det har bl.a. ramt virksomheder som Vestas, Pandora, Novo Nordisk, Microsoft og Intel, og de store summer har flere gange fået politikerne til at tilføre området flere ressourcer.

Det skete senest i en politisk aftale fra april 2020.

Transfer pricing
  • Transfer pricing er et begreb for prissætningen i forbindelse med koncerninterne handler.
  • Skattestyrelsens transfer pricing-kontrol handler om at forsvare det danske skatteprovenu.
  • Hvis en virksomhed handler med sig selv på tværs af landegrænser til kunstigt høje eller lave priser, kan virksomheden kanalisere indtægterne derhen, hvor beskatningen er lavest.
  • Skattestyrelsen gennemfører typisk indkomstforhøjelser for 100-200 multinationale selskaber på årsbasis efter kontroller af prissætningen.
  • Enkeltsager kan handle om adskillige milliarder kroner. For eksempel har Microsoft indbetalt over 4 mia. kr. til Skattestyrelsen som følge en af forhøjelse, som koncernen fortsat forsøger at få tilsidesat.

Men virksomhederne lægger sig ikke bare fladt ned og accepterer den danske skatteregning.

Sagerne havner typisk i Landsskatteretten og ved domstolene, og i andre situationer skal skatteansættelsen forhandles på plads med andre landes skattemyndigheder i såkaldte MAP-forhandlinger for at undgå dobbeltbeskatning.

Forhandlingerne er komplicerede og langstrakte, og alle lande har en naturlig interesse i at sikre sig den størst mulige del af en virksomheds skattegrundlag.

Derfor vil Skattestyrelsen ofte blive tvunget til at indgå et kompromis og rulle en del af den oprindelige forhøjelse tilbage igen igennem en nedsættelse.

Disse tal indgår efterfølgende i styrelsens statistik over nedsættelser, og Skattestyrelsen anslår, at disse dansk-initierede sager udgør omkring en fjerdedel af nedsættelserne i 2019.

Resten handler altså om de korresponderende nedsættelser, som Danmark har accepteret på baggrund af forhøjelser i andre andre lande.

Dertil kommer et mørketal, der handler om de sager, som aldrig ender i MAP-forhandlinger, f.eks. fordi skattevæsenet taber dem undervejs i Landsskatteretten eller ved domstolene.

Skattestyrelsens tal for forhøjelser bliver ikke korrigeret for disse, og ingen aner derfor, hvad der reelt kommer ud af de milliardstore forhøjelser af de multinationale selskabers skattepligtige indkomster.

»Det betyder jo, at tallene risikerer at give politikerne et helt forkert indtryk, når de skal bevilge midler til Skattestyrelsen,« siger Henning Boye Hansen fra BDO.

I juli fik Ecco annulleret en forhøjelse på 75 mio. kr. i Vestre Landsret. Den handlede om indkomståret 2005 og var 14 år undervejs, inden den blev endeligt afgjort. I juni vandt Adecco en lignende sag om årene 2006-2009 i Højesteret, og sidste år vandt Microsoft ligeledes en sag i Højesteret om årene 2004-2007.

Adecco- og Microsoft-sagen blev begge ført af advokat Arne Møllin Ottosen fra Kromann Reumert. Han siger:

»Skattestyrelsens årlige statistikker viser de forhøjelser og nedsættelser, som Skattestyrelsen årligt gennemfører. Men der sker mig bekendt ingen korrektion af tallene, når sagerne efterfølgende bliver tabt af Skatteministeriet eller forligt helt eller delvist til fordel for selskaberne, og jeg synes egentlig, det er mærkeligt, at politikerne ikke efterspørger også den information.«

Louise Schack Elholm, skatteordfører for Venstre, siger, at hun vil rejse sagen i Folketinget for at finde ud af, om Skattestyrelsen »skyder over målet«.

Selskabsskattedirektør Kenneth Joensen har ikke noget svar på, hvor sagerne om de multinationale selskabers skattesmæk typisk lander.

»Virkeligheden har jo indtil nu været, at der ikke har været så mange domstolsafgørelser, fordi sagerne har været mange år undervejs. Men vi har selvfølgelig også en interesse i at gøre tingene så transparente som muligt, så vi vil gerne overveje, om vi kan supplere vores tal med de reguleringer, der sker i domstolene og i klagesystemet,« siger han.

BRANCHENYT
Læs også