Erhverv

Flyselskab vil have 3000 kabine-medarbejdere på ubetalt orlov

Amerikanske Delta Air Lines vil have tusinder af deres kabinepersonale på ubetalt orlov i 4 til 12 måneder.

Delta Air Lines er ligesom mange andre flyselskaber blevet hårdt ramt af coronakrisen, der har holdt folk indendøre og flyene på jorden.  Foto: LUCAS JACKSON // Ritzau Scanpix

De seneste måneder har taget hårdt på mange af verdens flyselskaber, og amerikanske Delta Air Lines er ingen undtagelse. Flyselskabet har brug for, at mindst 3000 af deres medarbejdere vælger at tage ubetalt orlov i 4 til 12 måneder for at komme økonomisk sikkert igennem coronakrisen.

Det skriver Reuters.

Delta Air Lines’ kabinepersonale tæller ca. 20.000, og her er forhåbningen, at mindst 3000 er villige til at tage ubetalt orlov.

Coronavirus-pandemien, der de seneste måneder har sat begrænsninger på mulighederne for at rejse, har givet mange flyselskaber store økonomiske problemer. Delta Air Lines, der har base i den amerikanske storby Atlanta, har også oplevet et fald i omsætningen på 91 pct. i årets andet kvartal og et tab på 3,9 mia. dollars, der svarer til 24 mia. kr.

Mere end 17.000 arbejdstagere hos Delta Air Lines tager frivillige afgangspakker, herunder mere end 1700 af 7900 piloter.

Andre flykæmper har også måtte se se penge forsvinde også de seneste måneder.

Rejserestriktioner har holdt fly på jorden, og det har for mange selskaber resulteret i fyringer af både kabinepersonale og piloter.

Samtidig oplever flyproducenterne Boeing og Airbus også, at den økonomiske nedtur for flyselskaberne betyder, at selskaberne ikke vil tage imod nye fly, da de ikke vil kunne fylde dem tilstrækkeligt med passagerer.

De fleste lande har dog åbnet for flytrafikken igen, og den seneste tid har flyselskaber også rapporteret om flere passagerer.

BRANCHENYT
Læs også