Erhverv

Auktionsejer kæmper for livsværket - nu er vinslottet til salg

Bengt Sundstrøm, hovedaktionær i Lauritz.com, har sat sit vinslot i Frankrig til salg. Obligationsejere har pant i slottet.

Artiklens øverste billede
Bengt Sundstrøm, hovedaktionær og bestyrelsesformand i Lauritz.com, er åben over for både salg af aktier og for at komme af med sit vinslot for at redde det pressede auktionshus. Foto: LAURITZ.COM

Bengt Sundstrøm har i flere år kæmpet en hård kamp for at holde auktionshuset Lauritz.com i live.

Senest satte han i foråret gang i en M&A-proces, der skal styrke auktionshuset kapitalstruktur og indfri den eksisterende obligationsgæld, som tynger Lauritz.com voldsomt.

Som et led i M&A-processen er Bengt Sundstrøms franske vinslot Chateau Vignelaure nu sat til salg. Det skal lette presset og sikre finansieringen af Bengt Sundstrøms koncern, Blixtz Holding, der ejer lidt over halvdelen af aktierne i Lauritz.com.

Nyheden om, at Chateau Vignelaure er kommet til salg, fremgår af et nyt regnskab fra Blixtz Holding.

Bengt Sundstrøm har tidligere pantsat slottet og stillet det som sikkerhed for at få omstruktureret Lauritz.com’s obligationsgæld.

»Som et led i aftalen er vinslottet sat til salg, men det mest realistiske er, at der fremskaffes kapital ved at belåne en del af friværdien i vinslottet, såfremt det bliver nødvendigt,« skriver han i en uddybende kommentar.

Obligationsejerne har pant for 10 mio. euro i Chateau Vignelaure, som ifølge Bengt Sundstrøm er vurderet til 35 mio. euro, svarende til omkring 260 mio. kr.

Ifølge det nye regnskab fra Blixtz Holding er det forventningen, at vinslottet bliver solgt inden for 12 måneder.

Hvis det kommer til at ske, afslutter det over 10 års ejerskab af Chateau Vignelaure for Bengt Sundstrøm. Da han købte slottet i sin tid, foregik det for næsen af kendisser som Brad Pitt og Julio Iglesias.

Lauritz.com har siden december 2019 misset flere millionafdrag på sin obligationsgæld. Derfor blev det i samarbejde med obligationsejerne aftalt at forfølge ny finansiering af auktionshuset.

»Vi er åbne for og har dialog omkring flere alternative løsninger, herunder en konvertering af Lauritz.coms eksisterende obligationslån til et nyt lån og/eller salg af aktier. Vi vælger den løsning, vi mener måtte være bedst for Lauritz.com,« skriver Bengt Sundstrøm i en mail.

Lauritz.com har været børsnoteret i Sverige siden 2016. Da auktionshuset lavede sin børsentré, var det til en åbningskurs på 15,5 svenske kr. Nu er en Lauritz.com-aktie under 1 svensk kr. værd.

Virksomheden har rødder helt tilbage til 1885 under navnet Lauritz Christensen Auktioner. Bengt Sundstrøm overtog virksomhden i 1998 og valgte at flytte auktionerne fra det fysiske rum og over på internettet. Derfor blev navnet også ændret til Lauritz.com.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.