Serier

Det er slut med at slikke på fingrene hos KFC

Den store fastfood-kæde, der er kendt for sine spande med kyllingevinger, har følt sig nødsaget til at ændre dets slogan.

Corona rammer verden
Kentucky Fried Chriken opfordrer ikke længere dets kunder til at slikke på fingrerne. (Gareth Fuller/PA via AP

»It’s fingerlicking good.«

Sådan har slogannet for fastfood-kæden Kentucky Fried Chicken lydt fra tid til anden i mere eller mindre 64 år.

Men sådan skal det ikke være mere - i hvert fald ikke for en stund - for grundet coronaepidemien har den amerikanske fastfoodgigant valgt at suspendere opfordringen til fingerslikkeriet.

Dette skriver Reuters.

Mandag lagde restaurantkæden, der er kendt for sine spande med kyllingestykker, en kort videobid på sin britiske Youtube-kanal. I videoen var det velkendte slogan sløret på spandene med kyllingestykker. Videoen ender med sætningen »Den ting, vi altid siger? Ignorer det. For en stund.«, skriver Reuters.

Kentucky Fried Chickens valg om at nedlægge sloganet for en stund, kommer som konsekvens af en omfattende kritik. Et væld af klager væltede ind, da kæden i marts viste en reklame, hvor folk ikke bare slikkede på deres egne fingrer, men sågar også på deres ledsageres, skriver Reuters.

»Vi befinder os i en unik situation, hvor vi har et slogan, der ikke passer ind i omgivelserne,« siger KFC’s globale marketingschef, Catherine Tan-Gillespie, ifølge Reuters.

Ifølge Reuters vil sloganet atter vende tilbage, når tiden er den rette.

Læs også
Top job