Fuld fart frem: Discountkæder opruster på livet løs midt i historisk krise

Midt i en historisk krise skærper landets discountkæder kampen om kunderne.

Således melder både Netto, Rema 1000, Aldi og Lidl samstemmende, at kæderne trods den økonomiske usikkerhed fastholder planerne om at øge antallet af discountbutikker rundt om i landet. Det til trods for, at Danmark i forvejen er blandt de lande i Europa, som har den suverænt største koncentration af dagligvarebutikker per indbygger.

»Vi har godt fat med også vores nye koncept og ser potentiale i nye butikker, så vi kommer på 600 inden for en årrække. Trods hård konkurrence og mere onlinehandel er der plads til flere. Corona har vokset markedet i en periode. Men der kommer snart en dag, hvor vi atter skal kæmpe fra butik til butik. Det er vi klar til,« siger direktør Michael Løve, Netto International.

Netto, som er en del af Salling Group-koncernen, har nu over 515 danske butikker. Otte nye er kommet til i år, og samtidig er kæden i gang med en stor modernisering af sine eksisterende butikker.

Også Coop er gået i offensiven. Efter mange års problemer og voldsomme millionunderskud i discountkæden Fakta vil dagligvarekoncernen nu erobre en større bid af discountmarkedet. Derfor har Coop netop lanceret en helt ny discountkæde, Coop 365. I første omgang omdanner Coop 13 af de 350 Fakta-butikker til det nye koncept.

»Hos os udgør discountsektoren kun 20-25 pct. af det samlede salg, mens det på markedet er 40 pct. Det skal vi have vores andel i. Samtidig ændres forbrugernes krav,« siger koncerndirektør Jens Visholm fra Coop Danmark.

Dagligvarekæderne forbereder sig desuden på, at forbrugerne som følge af coronakrisen og den økonomiske nedtur går mere målrettet efter discountvarer under de daglige indkøb, og det gør kæderne klogt i, lyder det fra en brancheekspert.

»Erfaringerne viser, at hvis der kommer en økonomisk nedtur, vil netop lavprissupermarkeder få flere kunder. De seneste år har discountkæderne udviklet sig, så de kan opfylde mange danskeres behov for et samlet hverdagsindkøb,« siger Henning Bahr, direktør i det uafhængige konsulenthus Retail Institute Scandinavia.

Han peger på, at discountbutikkerne i årene efter finanskrisen oplevede en stor fremgang på det danske dagligvaremarked med årlige vækstrater på 4-8 pct. frem til 2014.

Det samlede marked for dagligvarer har dog de seneste år frem til coronakrisen været præget af en stor set flad udvikling målt på volumen. Så kæderne er tvunget til at stjæle kunder fra hinanden, hvis de ville øge deres markedsandele.

Det skal også ses i lyset af, at forbrugsmønstrene hos danskerne er under hastig forandring i disse år, hvilket bl.a. viser sig i form af øget udespisning samt en voksende digital dagligvarehandel, der har taget mere fart under coronakrisen. Dog er det ifølge Henning Bahr sandsynligt, at danskerne igen vil orientere sig mere mod discount og lavere priser, hvis krisen forværres i den kommende tid.

Det kan komme kæderne til gode på bekostning af de andre dagligvarebutikker - her under traditionelle supermarkeder.

De fem danske discountkæder sidder samlet på lidt over 40 pct. af dagligvaresalget. For 10 år siden var andelen ca. 30 pct.