Erhverv

Olieselskabet Saudi Aramco er presset: Tvunget til at udbetale 470 mia. i udbytte trods coronakrise

Verdens næstdyreste selskab har lovet aktionærerne et fast udbytte på mindst 470 mia. kr. årligt i fem år. Men nu må Saudi Aramco til at skære ned og sælge fra for at kunne leve op til det.

Artiklens øverste billede
Kronprins Mohammed bin Salman, der leder Saudi-Arabien, er afhængig af indtægterne fra det tidligere helt statsejede olieselskab Saudi Aramco. Det er en af forklaringerne på, at selskabet på forhånd er bundet til at skulle betale et stort udbytte, uanset økonomiske resultater. Foto: AP/Amr Nabil

Lov ikke mere, end du kan holde, lyder et gammelt råd, som ledelsen i Saudi Aramco nu måske fortryder, at den ikke havde i baghovedet sidste år.

Da verdens største olieselskab blev børsnoteret i 2019, var en af de helt store slagnumre nemlig et garanteret udbytte hvert år i fem år på mindst 75 mia. dollars, omkring 470 mia. kr. Den garanti sendte kursen op og har gjort Saudi Aramco til verdens næstdyreste selskab, kun overgået af Apple.

Men det er også blevet en massiv spændetrøje for det tidligere statsejede olieselskab, for ind fra højre kom en coronakrise og bankede behovet for olie og olieprisen i bund. Derfor må Saudi Aramco nu gribe til førhen helt uhørte tiltag som at annullere planlagte investeringer og sælge fra. Det skriver CNN.

Seneste kvartalsregnskab viste, at overskuddet var faldet med 73 pct. på et år til 6,6 mia. dollars, hvilket altså er langt mindre, end Saudi Aramco har lovet at udbetale i udbytte pr. kvartal. Men udover at de eksterne aktionærer i selskabet altså er blevet lovet et bestemt udbytte, så er statsfinanserne i Saudi-Arabien meget afhængige af den pengestrøm, der plejer at komme fra oliekæmpen. Staten ejer stadig 98 pct. af Saudi Aramco og baserer sit budget på indtægterne fra olien.

For at kunne udbetale det udbytte, der er blevet lovet, må Saudi Aramco derfor i gang med kniven. En række store projekter i andre lande er ved at blive sat på pause eller droppet, lyder det fra kilder i selskabet. For eksempel har Saudi Aramco tidligere lanceret en stor satsning på at bevæge sig op i værdikæden ved at bygge eller købe raffinaderier. Et stort projekt til ti milliarder dollars, der markerede en ny alliance med Kina, blev sat i gang sidste år, men er nu ved at blive stoppet. Samme skæbne ser ud til at ramme tilsvarende satsninger i Indien og USA.

Olieprisen er i dag 33 pct. lavere end ved årsskiftet, og selvom behovet for olie er på vej op, i takt med at corona-restriktioner bliver løsnet rundt omkring i verden, er der stadig langt op til det forbrug af olie, der tidligere var normalen. For at undgå et kollaps i prisen på olie er Saudi Aramco bundet af aftaler mellem OPEC-landene og kan derfor ikke bare skrue op for produktionen for at få flere penge i kassen.

Andre store olieselskaber i verden er tilsvarende hårdt ramt på oliesiden, men kan modsat Aramco skrue kraftigt ned for udbetalingen af udbytte. Samtidig bliver coronakrisen brugt som afsæt for større satsninger på vedvarende energi – hvilket heller ikke er en mulighed for Saudi Aramco på grund af de tætte bånd til den saudiske stat.

»Saudi-Arabien er en olienation, og Aramco er et olieselskab,« siger Iman Nasseri, leder af Facts Global Energy i Mellemøsten, til CNN.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.