Erhverv

Enhedslisten og SF optrapper jobstrid med De Radikale

Regeringens støttepartier er uenige om forståelsen af en central formulering om beskæftigelse i forståelsespapiret.

Mette Frederiksen har baseret sin regering på et forståelsespapir med støttepartierne Enhedslisten, SF og De Radikale. Men nu er støttepartierne uenige om betydningen af en central formulering i forståelsespapiret. Arkivfoto: Anthon Unger

Midt i forhandlinger om tidlig pension og en finanslov for 2021 går Enhedslisten bakket op af SF skarpt i rette med De Radikale.

Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, beskylder den radikale leder, Morten Østergaard, for at ville omskrive en central formulering i det forståelsespapir, der er grundlaget for regeringen.

Man skal have været mere end almindeligt mentalt fraværende i det forhandlingslokale for ikke at have fanget dengang, hvad der foregik.

Pernille Skipper, politisk ordfører i Enhedslisten

Stridens kerne er, om regeringen er forpligtet til at lave reformer, der øger den strukturelle beskæftigelse – også kaldet arbejdsudbuddet, hvis regeringen svækker det.

»Man skal have været mere end almindeligt mentalt fraværende i det forhandlingslokale for ikke at have fanget dengang, hvad der foregik. Vi brugte adskillige dage på at diskutere lige præcis dette. Og ordet arbejdsudbud og strukturel beskæftigelse er minutiøst fjernet,« siger Skipper.

I forståelsespapiret blev partierne enige om at skrive »beskæftigelse« – og hverken arbejdsudbud eller strukturel beskæftigelse. Det første kan man gøre ved at sætte gang i økonomien kortvarigt, mens det sidste traditionelt kræver reformer, der varigt får folk til at arbejde mere eller længere. For eksempel som ved en kortere dagpengeperiode eller en højere pensionsalder.

»Initiativer, der måtte reducere beskæftigelsen, modsvares af andre – men ikke nødvendigvis samtidige – tiltag, der som minimum øger beskæftigelsen tilsvarende,« står der.

Finansloven for 2020 svækkede arbejdsudbuddet med omkring 1.000 personer, forslaget om tidlig pension vil svække det med 9.000, og forslaget til finansloven for 2021 vil svække det med 200 personer.

De Radikale har krævet initiativer, der kompenserer for det.

»Når regnebrættet gøres op i forbindelse med finansloven, hænger tingene sammen. Hvis der er truffet beslutninger, der går den ene vej, må der også være truffet beslutninger, der går den anden vej. Ellers har man selv forbrudt sig mod forståelsespapiret,« har Morten Østergaard sagt til Børsen. Han ønsker ikke at uddybe.

Finansminister Nicolai Wammen ville tirsdag ikke afgøre striden, men siger:

»Hvis man tager folk ud af beskæftigelse, så skal der nogle andre tilbage i beskæftigelse.«

BRANCHENYT
Læs også