Erhverv

Flydende revolution kan ramme vindmarkedet

Allerede om få år begynder de første store projekter med flydende havvind at skyde frem. Fra midten af årtiet ventes væksten at stige voldsomt.

Havmøller på flydende fundamenter kan blive det næste store kapløb i vindsektoren. Foto: Equinor

Havvindmølleparker skyder hastigt op i mange farvande, men snart vil industrien opleve en mindre revolution med opførelsen af vindmøller på flydende fundamenter, der kan gøre den grønne energikilde til en hjørnesten i mange landes energiforsyninger.

Sådan lyder det fra flere kilder, som vurderer, at de flydende vindmøller kan åbne helt nye markeder og sikre massevis af arbejdspladser herhjemme.

Eksempelvis har den franske oliekæmpe Total og investeringsselskabet Macquarie netop besluttet, at man i 2023 vil bygge første etape af en flydende havmøllepark, som på sigt skal kunne forsyne i nærheden af to millioner husstande med strøm.

»Jeg tror, at flydende havvind kommer buldrende ind over os i løbet af relativt kort tid,« siger Ole Bigum Nielsen, som tidligere har stået i spidsen for Vattenfall i Danmark og nu har ansvaret for at eksekvere den australske investeringsbank Macquaries grønne projekter globalt.

»Der sker så meget på det marked, som vil være med til at flytte grænser for, hvordan man opfører projekter, og hvad der kan svare sig rent økonomisk.«

Flydende havvind giver en elastik, så det i realiteten er ubegrænset, hvor meget man kan lave.

Henrik Stiesdal, vindmøllebygger

Vindmølleparker på havet installeres i dag på fundamenter, som hamres ned i havbunden, og det betyder i praksis, at vanddybder over 60 meter er lukket land, fordi omkostningerne til fundamenter bliver for høje.

Det betyder også, at selvom markedet for traditionel havvind vokser voldsomt, er teknologien især koncentreret om Nord- og Østersøen og snart dele af den amerikanske østkyst og havområder nær Kina og Taiwan, der med deres relativt lave vande er velegnede opstillingssteder.

Vindmøller på flydende fundamenter vil derimod kunne indtage de dele af kloden, hvor de bundfaste fundamenter er ubrugelige, og dække samfundets voksende behov for strøm til bl.a. at lave grønne brændstoffer.

Det vil altså kunne blive en helt afgørende teknologi i kampen mod klimaforandringerne, og samtidig vil det kunne sikre masser af danske arbejdspladser, da størstedelen af verdens kompetencer udi havvind befinder sig i Jylland hos MHI Vestas Offshore og Siemens Gamesa.

Det Internationale Energiagentur, IEA, vurderer i sin seneste rapport om havvind, at vindmøller på bundfaste fundamenter kan dække klodens strømforbrug ca. halvanden gang.

Flydende vindmøller indenfor 200 kilometers afstand til kysten kan derimod dække klodens strømforbrug mere end 10 gange i 2040, vurderer IEA.

»Der er brug for meget mere strøm, end sol og landvind realistisk kan levere, og der er grænser for, hvor meget konventionel havvind man kan bygge. Flydende havvind giver en elastik, så det i realiteten er ubegrænset, hvor meget man kan lave,« siger Henrik Stiesdal.

Den tekniske vinkel på flyderprojekter er vi ikke så bekymrede for. Man kan få næsten hvad som helst til at fungere, hvis man ikke har øje på prisen.

Jesper Møller, leder af Siemens Gamesas arbejde med flydende fundamenter

Han har bygget vindmøller siden 1980’erne og var i mange år teknisk chef for først vindmølleproducenten Bonus Energy og siden Siemens Wind Power, som dominerer markedet for offshorevind i dag.

I dag har Stiesdal allieret sig med et med hans ord »dreamteam« af erhvervsfolk - bl.a. FIH Partners’ erfarne virksomhedskøbmand Kim Bøttkjær og Implement-stifter Niels Ahrengot - der hjælper ham med at løse nogle af de tilbageværende udfordringer, der står i vejen for den grønne omstilling. Herunder at lave et billigt, flydende fundament.

Stiesdals første udgave af et flydende fundament bygges af tårnproducenten Welcon og skal i vandet til næste år, efter at coronakrisen har udskudt planerne en smule. Fundamentet skal bære en mølle på 3,6 megawatt (MW) - nok til at forsyne omkring 3.000 husstande med strøm.

Allerede fra 2025 ventes møllerne at blive på 15 MW, så et fundament til den størrelse møller arbejdes der nu på.

»Jo større møllerne bliver, jo bedre klarer flydende (fundament, red.) sig over for bundfast,« siger Henrik Stiesdal.

Udfordringen i dag er prisen.

IEA anslår, at flydende havvind selv i 2025 vil være omkring to tredjedele dyrere end traditionel havvind.

Fundamenterne er større og dyrere, og kablerne - der skal kunne bevæge sig i vandet - er også væsentligt mere pebrede end de løsninger, som bruges i dag.

Dertil kommer den elektriske infrastruktur, som sender strømmen i land og i dag er placeret på bundfaste stålstrukturer - de såkaldte jacket-fundamenter. Dem skal der også findes en løsning for på dybt vand.

»Den tekniske vinkel på flyderprojekter er vi ikke så bekymrede for. Man kan få næsten hvad som helst til at fungere, hvis man ikke har øje på prisen. Kunsten er en finde en model, som er kosteffektiv og kan masseproduceres,« siger Jesper Møller, der leder Siemens Gamesas arbejde med flydende fundamenter.

»Med de projekter, vi kigger ind i, kommer der ikke seriøst gang i flydere før 2026-2027. Men det er der måske i virkeligheden ikke så lang tid til. Der er en masse ting, som skal på plads,« siger han.

Mere end 10 år efter, at norske Equinor søsatte den første flydende havmølle i megawatt-klassen, var der ved udgangen af 2019 stadig kun opsat 66 megawatt ifølge industriorganisationen Global Wind Energy Council (GWEC).

Det svarer ikke til meget mere, end hvad en håndfuld af de største møller i dag kan levere. Men GWEC forventer, at der er opsat mellem 3.000 og 19.000 MW i 2030 - størstedelen opsat efter 2025.

Det store spænd i forventningerne vidner om, at udviklingen er behæftet med usikkerhed. Det samme var imidlertid tilfældet for "traditionel" havvind, hvor stort set samtlige forventninger er blevet gjort til skamme, fordi omkostningerne er faldet drastisk. Det har fået markedet til at stige eksplosivt.

Flydende havvind åbner på flere måder for øget industrialisering - herunder ikke mindst i forbindelse med installationen af projekterne, som i dag foretages af store og kostbare specialskibe, som kan være en flaskehals.

»Der er en række fordele ved flydende fundamenter,« siger Ole Bigum Nielsen fra Macquarie.

Han forestiller sig et scenarie, hvor slæbebåde trækker de flydende fundamenter ind i havnen, og hvor kraner monterer møllen, som bagefter kan slæbes ud til havs igen. Så slipper man for dyre installationsfartøjer og bruger billigere løsninger, som findes i dag.

»Det vil næsten være en landvinding,« siger han.

BRANCHENYT
Læs også