Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Dansk iskæde lukker i USA

Paradis Is lukker alle sine 14 butikker på det amerikanske marked og sætter samtidig en isfabrik i landet til salg.

Corona rammer verden
Paradis Is lukker nu i USA. Foto: Paradis

Den danske iskæde Paradis Is opgiver en storstilet satsning i USA.

Kæden vil således lukke samtlige af dens 14 butikker i landet og sætter samtidig en isfabrik i USA til salg.

Coronakrisen har simpelthen sendt den amerikanske forretning til tælling. Det fortæller Jan Steenhard, bestyrelsesformand i og medejer af Paradis Is, til Børsen.

»Vi kan ikke mere. Man har altid et håb og altid lyst til at tænke, at det kan vi vende. Men engang imellem er nok bare nok, og det her var nok,« siger han.

Paradis Is vil nu forsøge at sælge rettigheden til at drive butikker i USA under Paradis-navnet.

Det er ellers ikke mange måneder siden, at Jan Steenhard forklarede Fødevarewatch, at der var et stort uudnyttet potentiale for Paradis i USA, hvor han håbede at åbne mellem tre og fem butikker om året i de kommende år.

Udmeldingen om nedlukningen i USA kommer samtidig med, at Paradis Is fremlægger et historisk dårligt regnskab. Ifølge Børsen kom Paradis ud af 2019 med et underskud på 27 mio. kr. Det har gjort egenkapitalen negativ med 20,6 mio. kr.

Selskabet er så presset,, at ejerne har været nødt til at konvertere et lån til aktier. Dog ikke kapitalfonden Executive Capital, som ikke er gået med i kapitaludvidelsen og derfor nu har fået sin ejerandel udvandet markant.

Den resterende ejerkreds, som består af Jan Steenhard, Finn Rosenthal og boet efter afdøde John Ole-Hansen ejer nu samlet 94 pct. af iskæden.

Paradis Is blev stiftet af Thor Thorøe omkring årtusindeskiftet. Han åbnede den første isbutik på Nørregade i Aarhus. I 2003 udvidede Paradis til København, og i 2009 åbnede den første butik i USA i Los Angeles. Siden kom yderligere 13 butikker i Californien til.

I Danmark har Paradis i dag omkring 50 butikker.

Stifteren Thor Thorøe solgte sin andel af Paradis i 2010 og kastede sig senere over et nyt eventyr i isbranchen kaldet Social Foodies.

BRANCHENYT
Læs også