Sagsøgere i Vestas-sag: Forlig er uheldigt og en skuffelse, men var retssagen en fejl? Absolut ikke
Deminor fastholder, at der var gode grunde til at rejse et erstatningskrav mod Ditlev Engel og Bent Carlsen. Vestas' nuværende formand, Bert Nordland, har ikke megen respekt for det belgiske firma.
Der er skuffelse hos det belgiske konsulenthus, Deminor, efter at det har måttet opgive at få erstatning fra de tidligere Vestas-profiler, Ditlev Engel og Bent E. Carlsen.
Men det var ikke en fejl at rejse erstatningskravet og indlede en retssag om det, fastholder Deminor-partnerne Erik Bomans og Edouard Fremault i et telefoninterview med Finans fredag.



