Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Opfordring: Test alle flyrejsende inden afgang

Lynhurtige og sikre test af passagerer kan erstatte restriktioner og karantæne og genstarte flytrafikken, vurderer luftfartsorganisationen IATA.

Corona rammer verden
Test af alle passagerer før afgang skal sætte gang i flymotorerne, foreslår IATA.
Foto: Lukas Schulze/AP

Alle flyrejsende skal have adgang til en hurtig, effektiv og billig coronatest, inden de stiger ombord på flyet. Målet er at genstarte flytrafikken, som i øjeblikket er lammet på grund af covid 19 epidemien.

Opfordringen kommer fra den internationale luftfartsorganisation IATA.

Ifølge organisationen skal lyntest før afgang erstatte de mange restriktioner og karantæneregler, som en række lande har indført.

IATA oplyser, at den internationale flytrafik er faldet med 92 pct. i forhold til niveauet i 2019. Mange grænser er blevet åbnet, men til gengæld er der indført karantæneregler og rejserestriktioner, som hele tiden skifter. Konsekvensen er et voldsomt fald i efterspørgslen. Samtidig er det næsten umuligt for flyselskaberne at planlægge et holdbart trafikprogram.

»Nøglen til at genoprette den frie mobilitet på tværs af grænserne er en systematisk Covid-19-test af alle rejsende inden afgang. Det vil give regeringerne tillid til, at de kan åbne deres grænser uden indviklede risikoberegningerne, som konstant ændres,« siger Alexandre de Juniac, generaldirektør i IATA.

Han tilføjer, at test før afrejse vil genoprette folk tillid til at rejse.

»Og det vil sende millioner af mennesker tilbage på arbejde,« siger Alexandre de Juniac.

Han oplyser, at IATA vil samarbejde med de civile luftfartsmyndigheder og sundhedsmyndighederne om at få udviklet og gennemført hurtige og effektive testprocedurer.

Flere undersøgelser har vist, at flypassagerer er bekymrede for at blive smittet, og det hæmmer efterspørgslen.

Til gengæld er de rejsende parate til at lade sig teste. IATA har gennemført spørgeundersøgelser, hvor 88 pct. af de adspurgte angiver, at de er villige til at gennemgå en test før afrejse.

IATA oplyser, at 65,5 mio. mennesker på verdensplan er afhængige af job i luftfartsindustrien. Organisationen forudser, at luftfarten vil tabe omsætning på 400 mia. dollars svarende til mere end 2.500 mia. kr.

BRANCHENYT
Læs også