Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Coronaskræk: Bliver flyrejsen med plastikskærme mellem sæderne?

Luftfartsindustrien diskuterer ny indretning af fly for at få lokket passagererne tilbage.

Corona rammer verden
Luftfartsselskaberne har svært ved at overbevise folk om, at det er sikkert at flyve under coronakrisen. Måske er der platikskærme på vej mellem sæderne. Foto: Finn Frandsen Foto: Finn Frandsen

Luftfartsselskaberne har igen og igen forsøgt at overbevise kunderne om, at luften udskiftes så mange gange i et fly, at det er sikkert at flyve under coronakrisen.

Men det tror passagerne ikke på. Uanset om det er rigtigt eller ej.

I stedet forlanger passagerne, at sæderne indrettes med afskærmninger, der er visuelt tydelige. Eksempelvis i form af plastikskærme mellem sæderne, lød det fra flere topchefer i industrien på en virtuel konference afholdt af Aviation Week Network.

Aviation Week Network var forleden vært for den største forsamling af chefer og medarbejdere inden for vedligehold af fly i Asien - MRO Asia-Pacific.

Branchefolkene diskuterede også muligheden for at lave pladserne på business class endnu mere private. Eventuel som en form for selvstændig ”boble”, hvor man er fuldstændig afsondret fra de andre passagerer under en flyvning.

»Med et skjold mellem sæderne kan passagererne føle sig mere sikre, især under måltiderne, når passagererne tager deres masker af, og der er en potentiel risiko for at blive smittet,« sagde Tan Hean Seng, der er direktør hos Singapore Technologies Engineering Ltd., ifølge Fox Business.

Ifølge Tan har hans selskab allerede udviklet en prototype.

Den brasilianske flyproducent Embraer SA er allerede i gang med at udvikle skærme, der både kan være genbrugs- eller engangsskærme.

Udfordringerne består blandt andet i, at de ikke må veje for meget, de skal være brandsikre og ikke være en hindring for rengøringspersonalet og ved en evakuering af flyet.

»Moderne fly er allerede udstyret med en fantastisk teknologi til at filtrere luften i kabinen. Så passagerne burde føle sig sikre, men de vil visuelt se, at der sker noget,« siger Lais Port Antunes, der er chef for forretningsudvikling i Embraers afdeling i Asia-Pacific området.

Andre tiltag, der blev drøftet, var installation af ”håndfri” toiletter udstyret med automatiske døre, vandhaner og toiletskyl samt mere private sædearrangementer i business class i mindre fly.

BRANCHENYT
Læs også