Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Forsøg med lynhurtig coronatest i flere lufthavne

Test for covid 19 før afrejse skal medvirke til at sætte gang i luftfarten, der er hårdt ramt af restriktioner og karantæne.

Corona rammer verden
Lyntest for covid 19 skal være med til at genstarte flytrafikken. Foto: Lukas Schulze/AP

Flere lufthavne og flyselskaber er begyndt at bruge lyntest for covid 19 i et forsøg på at gøre passagererne mere trygge ved at rejse.

Flere medicinalselskaber er begyndt at tilbyde test, hvor resultatet er klart i løbet af 30 minutter, og det er attraktivt for luftfarten, som er hårdt ramt af coronakrisen.

I Rom Fiumicino lufthavn har man siden 16. september gennemført forsøg med at teste passagerer før afrejse på udvalgte afgange. Testene udføres i samarbejde med sundhedsmyndighederne.

Flyselskabet Alitalia har tilføjet to afgange på travle rute mellem Rom og Milano, hvor kun personer med en negativ test kan komme ombord.

Lufthansa fortalte i sidste uge medarbejderne, at selskabet var i dialog med medicinalselskabet Roche om brugen af lyntest. Det skriver Reuters.

Den lynhurtige test vil formentlige i første omgang være tilgængelige for kabinepersonale, men det tyske flyselskab overvejer, om det også skal tilbydes til rejsende på første klasse og business class.

I USA planlægger flyselskabet United Airlines at indføre lyntest for de rejsende.

Den internationale luftfartsorganisation IATA opfordrede tidligere på ugen til, at alle flyrejsende skal have adgang til en hurtig, effektiv og billig Corona test inden afrejse.

Ifølge IATA kan det medvirke til at genstarte flytrafikken, som i øjeblikket er lammet på grund af covid 19 epidemien. Lyntest skal erstatte de mange restriktioner og karantæneregler, som en række lande har indført.

BRANCHENYT
Læs også