Boohoo på himmelfart efter resultatet af underleverandørundersøgelse
/ritzau/FINANS
Boohoo stiger med 13 pct. til 366,42 pence på børsen i London, efter at den britiske internettøjforhandler har offentliggjort resultaterne af den uafhængige undersøgelse af selskabets britiske forsyningskæde efter beskyldninger i medierne om, at underleverandørerne ikke har betalt minimumslønnen.
Det skriver Bloomberg News.
Undersøgelsens anbefalinger ser i første omgang passende ud, vurderer finanshuset Shore Capital.
Finanshuset vurderer, at investorerne vil tage godt imod, at virksomheden planlægger at implementere anbefalingerne fuldstændig.





