Erhverv

Lufthansa venter yderligere nedskæringer i medarbejderstaben

Lufthansa venter at skulle afskedige 5000 medarbejdere, når selskabet nedskærer sin flåde med yderligere 50 fly.

Det siger Carsten Spohr, administrerende direktør for Lufthansa, ifølge Bloomberg News.

Det endelige antal nedlagte stillinger vil afhænge af, hvilke typer fly, som selskabet vælger at tage ud af sin flåde.

Flyselskabet er desuden i dialog med de amerikanske og canadiske myndigheder om at genoptage flyvninger til juletid med passagerer, som er blevet testet for antigener mod coronavirus, siger direktøren ifølge Bloomberg News.

Selskabet har været hårdt prøvet under coronakrisen, hvor størstedelen af selskabets fly har været parkeret på landingsbanen.

Nedskæringen på 50 fly skal lægges oven i Lufthansas tidligere udmelding, hvor selskabet år venter at reducere sin flåde med 100 fly svarende til nedlæggelse af 22.000 fuldtidsstillinger.

Flyselskabets aktie falder med 2,8 pct. på den tyske børs fredag eftermiddag.

BRANCHENYT
Læs også