Erhverv

EU kan miste indflydelse i Nordsøen efter norsk-britisk aftale

Den norsk-britiske aftale lægger pres på fiskeriforhandlingerne mellem EU og Storbritannien, der går i skilsmisse ved nytår.

Artiklens øverste billede
Fiskefartøjerne fra Hanstholm havn holder vågent øje med, hvad der sker i forhandlingerne mellem EU og Storbritannien. Foto: Mads Bonde Broberg

Storbritannien og Norge har lavet en bilateral rammeaftale omkring fiskeriet i Nordsøen, hvor der aftales adgang til hinandens farvande, forvaltning af fiskebestande og mulige udvekslinger af kvoter.

Tilsammen kommer Norge og Storbritannien til at have hovedparten af kvoterne for flere vigtige fiskebestande i forhold til EU, og det kan skubbe magtforholdet i Nordsøen, mener Dansk Fiskeriforening.

»Indtil nu har det kun været EU og Norge, der har skullet lave aftaler om Nordsøen. Det, at Norge og Storbritannien nu har en aftale, betyder, at de for dele af arealet og for flere af fiskebestandene til sammen har en større andel af kvoterne, end EU har,« siger adm. direktør Kenn Skau Fischer fra Dansk Fiskeriforening og fortsætter:

»Det vender billedet i forhold til, hvordan magtbilledet har været indtil nu i Nordsøen, hvor EU i stort omfang har været storebror på fiskeriområdet.«

EU har tidligere kunnet presse mange ting igennem i forhold til fiskeriet i Nordsøen, og ifølge Kenn Skau Fischer har Norge ofte bare ladet EU om at bestemme. Nu går aktørskaren fra to til tre, og flere holdninger skal tilgodeses.

»Det kan både være positivt og negativt, fordi man måske har en anden indgangsvinkel til fiskeripolitik i Norge og Storbritannien. Det behøver ikke nødvendigvis at komme de danske fiskere til last, men ud fra det, vi har oplevet de senere år, så er der nogle punkter, hvor der er uenighed,« siger den adm. direktør i Dansk Fiskeriforening.

Kenn Skau Fischer håber, at aftalen mellem Norge og Storbritannien kommer til at lægge pres på dialogen mellem Bruxelles og London. En sådan aftale er nemlig vigtig for de danske fiskefartøjer, der hovedsageligt ligger til land i Hanstholm eller Thyborøn.

»Det er positivt for danske fartøjer, at Norge og Storbritannien i det mindste har lavet en aftale, for så begynder der at tegne sig et skelet af, hvordan det fremtidige samarbejde bliver i Nordsøen,« siger adm. direktør i Dansk Fiskeriforening.

En aftale før årsskiftet vil være vigtig for de danske fiskere i Nordsøen, der uden enighed mellem EU og Storbritannien sandsynligvis ikke vil få adgang til britisk farvand.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.